Kære pige på 15 år,
Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at jeg synes du er mega sej! Det er muligvis ikke den følelse, du selv går rundt med lige nu. Men jeg vil gerne i mit svar til dig uddybe lidt mere om, hvorfor jeg skriver, at du er sej – og hvordan du kan bruge det mod og den styrke, jeg ser i dig, når du føler dig presset til at ryge eller tage snus.
I dit brev fortæller du bare rigtig fint, hvordan du har det – både hvad der for dig er rart og hvad du lige nu går og er bange for. Jeg fornemmer nemlig, at du er en pige, hvor venskaber og det at have det sjovt sammen med dine venner betyder rigtig meget. Og dét, der lige nu fylder meget for dig og som gør dig lidt bange er, at du frygter ikke at passe ind. hvis du fortsætter med at sige nej til snus og e-cigaretter.
Jeg forestiller mig, at det kan føles meget ensomt at have det, som du har det nu. Du skriver det ikke direkte, men følelsen af at være den eneste i en vennegruppe, der vil noget andet end de andre. Det kan i hvert fald godt føles ret ensomt.
Jeg tror imidlertid, at der er mange unge, der vil kunne genkende nogle af de ting, du beskriver i dit brev. Her på BørneTelefonen taler vi i hvert fald en gang imellem med andre unge, der ligesom dig, fortæller om, at de føler sig pressede til at gøre som deres venner, selvom de ikke selv har lyst. Det kalder man også for gruppepres.
Selvom dine venner ikke direkte siger, at du SKAL ryge for at feste og gå til koncerter med dem, så er det måske alligevel den følelse, du sidder med? Du skriver i hvert fald, at du er bange for, at de andre skal tænke, at du er kedelig. Og jeg kan sagtens forstå, at den følelse sidder i dig. Det kan nemlig være rigtig svært at være den, der skiller sig ud.
Det kan være rigtig svært at skulle sige nej. Og de unge, vi taler med her på BørneTelfonen om gruppepres, fortæller, at det er svært, fordi de jo netop bare gerne føle, at de er en del af fællesskabet. Men hvad gør man så, når man som dig er bange for ikke at passe ind? Og samtidig er bange for at man kommer til at gøre noget, man ikke har lyst til? Du spørger derfor i brevet også efter nogle konkrete idéer til, hvad du skal gøre.
Inden jeg kommer til, hvad du kan gøre, så vil jeg imidlertid gerne lave et lille tankeeksperiment med dig, hvor du forestiller dig nogle scenarier, jeg stiller op. Mon du er klar på det?
Det første, jeg gerne vil have dig til at forestille dig er, at du til næste fest takker ‘ja tak’ til at prøve det, dine venner ryger. I drikker og fester som I plejer, og når dine venner spørger, om du ikke også vil ryge eller tage snus, så siger du ja. Hvilken fornemmelse sidder du med lige nu med tanke på, at du næste gang skal gøre som dine venner?
Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men mit bud er, at det giver dig lidt ondt i maven – har jeg ret? Jeg kan nemlig forestille mig, at det vil føles helt forkert, fordi du ville skulle gøre noget, som du helt tydeligt her i brevet giver udtryk for, at du slet ikke har lyst til.
Det næste jeg vil have dig til at forestille er, at du er ude at feste med dine venner. Da I alle skal til at drikke, træder én af dine venner frem og fortæller, at han har besluttet sig for ikke at drikke mere. Han vil fortsat rigtig gerne feste med jer og have det sjovt. Men han kan ikke lide at være fuld og har derfor besluttet ikke længere at drikke alkohol. Hvad tænker du om det? Vil din ven her ikke længere kunne være sammen med jer andre, fordi han ikke drikker?
Måske tænker du, at det er underligt, at din ven ikke længere vil drikke som I andre? Men måske vil du faktisk samtidig tænke, at han er modig? Det gør jeg i hvert fald. Det kræver nemlig mod og styrke at turde stå op for sig selv. Ofte synes vi jo faktisk, at de sejeste personer, vi kender, det er dem, der tør være sig selv – er det ikke rigtigt?
Det var også derfor jeg indledte mit svar her med at skrive til dig, at du er sej. Det er oftest det nemmeste at gøre som alle andre, men det er ikke nødvendigvis altid det rigtige. Og det var det, jeg håber du gennem mit lille tankeeksperiment måske også kunne mærke i din egen krop.
Jeg ved det ikke med sikkerhed og kan kun gætte. Men jeg forestiller mig, at det første tankeeksperiment var det, der gav dig mest ondt i maven. Dér, hvor du skulle overtræde, hvad du selv har lyst til – har jeg ret? For når du fortæller, at det med fester og koncerter plejer at være sjovt, så tænker jeg, at det skulle det jo gerne blive ved med at være for dig – især hvis det er noget, der gør dig glad og i godt humør. Og måske det ikke vil føles så rart at skulle til en fest eller koncert, hvis du på forhånd viste, at du skulle gøre noget, du ikke havde lyst til?
Hvis du fortsat ikke har lyst til hverken at ryge eller tage snus, så skal du holde fast i det. At ryge eller tage snus er et valg man tager, og bør altså aldrig være noget, man gør, fordi man føler sig presset til det. Du bør med andre ord ikke føle dig presset til noget, som føles forkert. Og hvis du kan mærke helt ned i maven, at det her med vape og snus, det har du ikke lyst til, så hold fast i det. Det er vigtigt at føle, man høre til, men mindst lige så vigtigt er det, at lytte til og være tro mod sig selv. Mit vigtigste råd til dig er derfor, at du mærker efter, hvad du selv har lyst til.
Men måske sidder du fortsat tilbage med spørgsmålet: Hvad skal jeg så gøre?
Jeg tænker, at en idé måske kunne være, at du fortalte dine venner én gang for alle, at du har besluttet dig for, at det med vape og snus, det er ikke dig. At du fortsat rigtig gerne vil være sammen med dem og ikke har noget imod, at de gør det – så længe de respekterer, at du ikke har lyst. Fordelen ved det vil nemlig være, at du fortæller meget tydeligt med ord, at du ikke vil ryge – i stedet for at gemme dig lidt bag undskyldninger eller toiletdøre.
Hvis det er en god vennegruppe du har og I har det godt sammen, så er der nemlig ofte også plads til, at man skiller sig lidt ud. Og hvis du først får sagt det tydeligt til dine venner, så bliver det måske også nemmere for dig at holde fast i din beslutning, når du skifter klasse efter sommerferien.
Ved at sige tydeligt fra, er du netop tro mod dig selv og det – ikke at ryge eller tage snus – dét er den person, du nu engang er. Og hvem ved, om du i din nye klasse møder andre, der har det på samme måde som dig?
Som jeg indledte med at skrive, så er du virkelig sej. Du er nemlig en pige, der er god til at mærke efter, hvad du har lyst til og ikke har lyst til – og faktisk holde fast i det! Selvom vennerne vil noget andet, så holder du fast i den følelse, du mærker i dig. Det kræver altså virkelig mod og styrke, når man er 15 år og det med venskaber og følelsen af at høre til, ofte fylder en del.
Hvis du kan, så hold fast i den tro på dig selv og brug måske din styrke til også at sige det højt. Fortæl dine venner, hvordan du har det, men måske også om din frygt; at du er bange for, at de synes du er kedelig.
Hvis det kan virke uoverskueligt at fortælle det til dem alle sammen, så fortæl det måske til en start bare til din bedste veninde eller ven. Bed evt. den ven eller veninde om at hjælpe dig med at sige fra – også selvom de måske selv ryger eller bruger snus. Man kan nogle gange finde et større mod, hvis man ved, at man har en ven i ryggen.
Jeg ønsker dig i hvert fald alt det bedste.
Hilsen BørneTelefonen
