Brev

Hvad er der galt med mig?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Hvor er det godt at høre, at du trives i gymnasiet og med din klasse. Jeg tænker ikke, det er et latterligt problem. Det er dine følelser, og dem har du ret til. Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at jeg bestemt ikke tænker, at der er noget galt med dig. Det er vigtigt at holde fast i.

Jeg ved fra andre unge, at den første tid på gymnasiet tit kan være en lidt overvældende periode. Der sker så mange nye og spændende ting, og man møder en masse nye mennesker, man kan blive begejstret for. For mange kan det godt virke som en stemning, som man lader sig rive med af. Desværre er det også mange steder sådan, at man hurtigt kan få skabt sig et ry. Det betyder ikke, at alle tænker sådan om dig. Og jeg tænker, det er noget der går over igen.

Jeg vil råde dig til at snakke med din bedste ven om det der er sket. Måske sagde han også en masse ting, fordi han var såret og ked af det - eller bekymret for dig? Prøv at snakke med ham om, hvordan du har det, og hvor meget hans ord har påvirket dig. Det viser også, at han betyder noget for dig. Og det er måske noget, der er værd at holde fast i.

Jeg tænker, det er en god idé at snakke med nogen andre om det her. Har du nogle gode veninder, du kan snakke med? Måske oplever nogen af dem noget af det samme eller ser andre ting i dette?

Det kan måske også være en god idé at tage det lidt roligt til de næste par fester. Tit kan alkohol, som du selv også er inde på, forstærke ens flirten. Du skriver, du har svært ved at styre, hvor meget du drikker. Jeg tænker, om det kunne være en idé at bede om hjælp fra veninderne til at holde øje med det og hvad det er du drikker? På den måde er du ikke alene om det, og kan måske finde ind på et spor, hvor du selv kan styre ikke at drikke alt for meget. Måske skal du vælge at holde dig til en slags alkohol, som du kender alkoholpromillen på og giver dig mulighed for at fornemme effekten. Det kan være, at du skal sætte et maks antal genstande for festen og pr. time - eller måske endda tager en fest uden alkohol og ser hvordan det er?

Jeg håber, du kunne bruge mine råd. Hvis du har lyst til at snakke mere, kan du altid ringe ind på 116111. Her sidder søde rådgivere klar til at lytte til dig.

Mange venlig hilsner fra BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat