Brev

Hvad gør jeg?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Først vil jeg sige mange tak for dit brev, hvor var det godt at du skrev til os. Det er selvfølgelig helt okay at skrive lange breve til BørneTelefonen, og du viser stor styrke ved at ville dele det med os. Samtidig kan det nogle gange føles godt at få tingene ud af hovedet og delt med nogen.

Som barn kan det være meget svært at ens forældre gennemgår en skilsmisse, så det er helt forståeligt at du synes det har påvirket dig. Jeg er dog glad for læse, at du finder glæde med dine søskende og din hund.

Du skriver at din hverdag er fyldt med dårlige og angstlige tanker, og du føler du ikke kan få ro nogen steder. Jeg kan virkelig godt forstå at det må være svært for dig at det holde ud, derfor er det bare rigtig godt at du har rakt ud efter hjælp. Jeg får lyst til at fortælle dig, at selvom det måske ikke føles sådan lige nu, så kan man få det bedre igen. Og du har taget det første skridt.

Det viser stor styrke at du har bedt om hjælp og på den måde fået kontakt til en psykoterapeut. Som udgangspunkt har en psykoterapeut tavshedspligt, der kan dog være undtagelser, hvor de har pligt til at underrette ifølge loven. Mon du kunne fortælle hende om din bekymring for, om hun taler med andre om det? Så kan i tale om det sammen, og det kunne måske give dig modet til at fortælle hende om de svære ting, som du har skrevet i brevet? Ellers kunne du måske vise hende dette brev, hvis det er svært at sige det selv?

Ved du at du også har mulighed for at bestille en tid ved din læge, som så kan hjælpe dig videre til hvilken hjælp der kunne være godt for dig? Du finder lægens nummer på dit gule sygesikringsbevis.

Du skriver, at du ikke ved om du skal fortælle din lærer det. Mon jeg har forstået det rigtigt, at du føler hun er en af dem der er forstående og tager hensyn til at du har det svært? Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der er det rigtige valg for dig, men jeg kan sige, at det kan være en god støtte, hvis man føler at man har en lærer der forstår hvorfor man har det svært. Måske hun kan hjælpe dig med hvordan i sammen kan gøre, så at tiden i skolen bliver mindre svær for dig.

Her til sidst håber jeg at det vil være okay jeg fortæller, om nogle af de steder jeg kender, som måske kunne være en hjælp for dig?

Du skriver, at du tit bliver nødt til at selvskade, for at få ro i hovedet og holde det nede, du skriver også at der begynder at være små ting med maden. Måske ved du allerede, at du har brug for hjælp til det? Selvskade er noget man skal tage alvorligt, og det er noget man skal bruge hjælp til at komme ud af. Derfor vil jeg vise dig https://spiseforstyrrelse.dk. Det er en gratis og anonym rådgivning ligesom BørneTelefonen, og her har du også mulighed for at chatte, tale i telefon mm. De ved meget omkring selvskade, du vil kunne se mere hvis du trykker på linket.

Der findes også noget der hedder Angsttelefonen, hvor rådgiverne ved rigtig meget omkring angst og angst tanker, og de er vant til at tale med unge mennesker. Dem kan man ringe til på 82306070 både tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl 18-21. Her kan man også være anonym.

Måske du allerede kender dem – men her på BørneTelefonen har vi også videoer der kan hjælpe med at forstå det, som man går igennem og give muligheder til hvad man kan gøre. Måske det kunne være rart for dig at se dem?

Her er filmene om selvskade og angst.

Til slut vil jeg sende dig mange varme tanker, og håber at du vil gøre brug af nogle af de muligheder der er for hjælp. Du behøves ikke være alene med det.

Vi er her også døgnet rundt på BørneTelefonen på 116 111, og du er altid velkommen til at skrive eller chatte med os.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat