Brev

Blackouts med alkohol, fortrydelse

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Det må ikke være rart at opleve ikke at være herre over sig selv og sine handlinger, når du får for meget at drikke. Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på for meget alkohol. Mange bliver utilpasse og kaster op, men der er også en del, der oplever black-outs lige som dig. 

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er ekstra ubehageligt at have disse black-outs, fordi du kommer til at gøre ting, som du ellers ikke ville have gjort. 

Det er derfor rigtig godt og fornuftigt af dig at tænke så meget over, hvad du kan gøre. 

Jeg ved fra andre, som har oplevet black-outs, at de kommer, fordi de pludseligt bliver for fulde. Alkoholen ’slår altså benene væk under dem’  lige pludselig. Er det også sådan, du oplever det? 

Nogle af dem, jeg har snakket med, fortalte, at det særligt skete, når de drak drinks med stærk alkohol i. Fx shots eller legede drukspil, hvor de hurtigt skulle bunde alkohol. Det hjalp for dem, at lade være med at drikke shots eller stærke drinks. De prøvede i stedet at holde sig til øl eller cider. 

Jeg synes også, du skal mærke efter, om hvorfor du egentlig drikker. Har du egentlig lyst til det? Eller gør du det mest, fordi de andre gør det? 

Hvis du ikke har lyst til at drikke, synes jeg virkelig ikke, du skal gøre det. Så kan det måske være en hjælp for dig bare at være helt åben om det. Sige lige ud, at du ikke drikker, fordi du ikke har lyst. Ærlighed respekterer de fleste meget højt. 

Måske vil det også være rart for dig at snakke med en veninde om det. Så kan hun hjælpe med at være opmærksom på, om du får for meget at drikke. I kan aftale, at hun sender dig hjem, hvis hun oplever, at du bliver så fuld, at du gør noget du fortryder.

Det er rigtigt, at alkoholisme kan være arveligt. Og det er godt, at du er opmærksom på det. Måske ville det være rart at tale med din læge om det? Din læge vil kunne vejlede dig og hjælpe dig, hvis du oplever, at alkohol er et problem. 

Jeg håber, du har fået svar på det du håbede på og ellers vil kontakte os igen, hvis du skulle få brug for det. Det kan også være, du vil have glæde af at snakke med eller læse andre unges erfaringer med alkoholisme i familien på http://www.hope.dk/ung.

Jeg ønsker dig det bedste med på vejen.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat