Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alkohol

Mine venner er begyndt at drikke rigtig meget og jeg har besluttet mig for ikke at drikke før jeg er klar men mine venner har prøvet flere gange at komme alkohol i min drink når jeg ikke kigger for at prøve at få mig til at drikke og når jeg siger at jeg ikke gider prøver de bare endnu mere at få mig til det.

Hvordan kan jeg få dem til at respektere at jeg ikke vil drikke

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det lyder som nogle rigtig ubehagelige oplevelser, hvor dine venner har prøvet at komme alkohol i dine drinks, selvom du har fortalt, at du ikke har lyst til at drikke alkohol endnu.

Du spørger hvordan du skal få dine venner til at respektere, at du ikke vil drikke. Det er et enormt godt spørgsmål! Og det lyder til, at du allerede har gjort det rigtige, nemlig ved at fortælle at du ikke har lyst.

Ligesom det også er enormt flot at du skriver brevet her og beder om råd. Det tænker jeg også er rigtig vigtigt, så du ikke skal gå med de her oplevelser selv.

Jeg hører også fra andre unge, at det kan være rigtig svært når det kommer til alkohol, fordi der hurtigt kan komme en forventning om, at “det har alle lyst til”.

Men i mange tilfælde kan man være ligeså meget med til fx fest eller have det ligeså sjovt sammen, også selvom man ikke har drukket.

Nogle gange kan det være hjælpsomt at lave en sammenligning for ens venner og “vende situationen om”. Hvis du kan følge mig?

Hvis dine venner fortalte dig, at de ikke ville prøve at tage stoffer, og du alligevel forsøgte at putte stoffer i deres drink. Hvordan ville de mon have det med det?

Selvfølgelig er stoffer noget andet end alkohol. Men alligevel er princippet det samme. Hvis man har sagt nej, så er det et nej, og det skal respekteres. Og det er uanset hvad man har sagt nej til – og uanset hvorfor.

Det kan måske også hjælpe, hvis du har mod på at fortælle dine venner, hvad det får dig til at føle, når de alligevel prøver at få dig til at drikke?

Hvis det alligevel fortsætter og dine venner presser dig til at drikke alkohol eller på andre måder prøver at “snyde dig” til det, så kan du måske overveje at inddrage nogle voksne. Mon dine venner går i din klasse, eller måske på din skole? For så kan det være en god idé at snakke med en lærer, som

Nu kender jeg ikke til hvordan dine venner ellers er i andre situationer. Men måske du kan skrive ned hvad en god ven er for dig. Og bagefter beskrive hvordan dine venner er. Er det venner, der er gode ved dig? Også i andre situationer?

Nu ved jeg ikke hvordan du har det, men jeg tænker at dybe og nære venskaber også handler om, at respektere hinanden og ens forskelligheder. Og stadig have det rigtig godt sammen. Uanset om det handler om alkohol, forskellige (fritids)interesser, livsstil, osv.

Jeg håber, at du vil holde fast i hvad du har lyst til – og ikke har lyst til. Og vil holde fast på, at du altså selv har lov til at bestemme når det vedrører dig selv.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat