Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

så det…..

mine forældre er skilt.

min far var engang alkoholiker tror jeg det hedder. min far har fåret en ny kæreste det har min mor også.

min far boede engang på et hjem vor de skulle have hjælp.

ps det var hårdt……

10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at du har brug for at fortælle, hvad du har oplevet i din familie. Det kan være hårdt, når ens forældre vælger at blive skilt. Så skal man vænne sig til en helt ny hverdag.

Mon du har talt med nogen om skilsmissen, fx med nogle af dine kammerater, din lærer, dine forældre eller noget andet familie? Hvis ikke, så kunne det måske være rart for dig at sætte ord på det, du har oplevet? Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 111611, hvis du har brug for at snakke?

På vores hjemmeside har vi samlet en masse om “Skilsmisse”, som måske kunne være interessant for dig.. Du kan se mere her.

Du skriver også, at din far engang var alkoholiker – det kan også være noget, som kan være rart at få talt om – enten med din far eller måske en anden. Jo mere vi taler om det, vi synes er svært, jo lettere bliver det at forstå, og jo lettere er det at komme godt videre.

Vi har også samlet nogle gode råd, hvis der er eller har været alkohol i familien. Du kan se mere her, hvis du har lyst.

Jeg håber, du kan bruge mit svar?

Mange hilsner
BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat