Ikke en del af fælleskabet

Jeg føler mig ikke som en del af vores fællesskab i klassen mere.

Jeg sidder stort set allene i frikvarterene

og føler de andre piger står og kigger på mig uden at gøre noget.

Min BFF flyttede i efteråret og siden da har jeg fundet en ny,

det eneste problem er bare corona.

På grung af corona må vi ikke være sammen længere

fordi hun går i 4.b og jeg går i 4.a.

Vi plejede at have vores eget lille fællesskab.

De andre piger i klassen går ligesom i gruber.

Der er en grubbe som tar alting bogstavligt,

så hvis man siger et ord forkert kan de blive virkeligt sure.

Der er også en grubbe som ligesom opfører sig lidt som om de er der hjemme.

Jeg føler selv lidt overset og ikke rigtigt som en del af det.

(Det skal måske også lige siges at jeg hver evig eneste dag

når jeg går hjem fra skole går og grædder)

Jeg får tit lyst til at skifte skole,

men jeg kan ikke forestille mig at gå et andet sted end der hvor jeg går nu.

Nongle af pigerne står og kigger og jeg kan høre de sigger mit navn.

M.V.H anonym