Brev

Skolen

Hej I min klase er der en drenge der Hele tiden siger grimme ting til mig f.eks. du er tyk du mærkelig

Og det gør mig ked af det

nogle af de andre drenge siger bare ad hvis jeg sidder bag ved dem eller noget andet jeg

Ved bare mine forældre ikke vil forstå det.

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Kære pige på 10 år

Det lyder ikke rart at der er nogle, der siger grimme ting til dig.

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når der er nogle der siger grimme ting til dig og det er heller ikke okay at de gør det. Jeg tror faktisk de fleste af os vil blive kede af det, hvis der er nogle, der sige grimme ting til os.

Jeg har læst mange breve fra andre børn, som oplever, at de bliver snakket grimt om.

Du skriver, at dine forældre ikke vil forstå det og derfor får det mig til at tænke på, om der mon er en anden voksen, som du kan snakke med? Det kan fx være en lærer på din skole eller måske en anden voksen som du er glad for.

Jeg tænker det er vigtigt at du får sagt det til en voksen, som kan hjælpe dig med at få det sagt til din lærer. Så læreren kan få stoppet drengene med at sige grimme ting om dig.

Hvis ikke det hjælper så skal du vide at skolen faktisk skal gøre noget, hvis de ved at der er mobning på skolen.

Din skole skal have en plan for, hvordan de stopper mobning. Det er derfor vigtigt at du får sagt det til en voksen som enten arbejder på skolen eller en som kan hjælpe dig med at sige det.

Hvis du har sagt til en voksen på skolen, at du bliver mobbet, og de ikke har gjort noget for at hjælpe dig, så kan du klage. Måske kan du få en pædagog eller en person længere ude i familien til at hjælpe dig, når nu dine forældre ikke forstår dig?  Du/I kan klage til skolelederen, hvis det ikke bliver bedre.

Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal sige det til en voksen, så kan du fx vise dit fine brev og måske vise mit svar. Mon du er klar til at snakke med en voksen?

Til sidst vil jeg lige vise dig et sted, hvor du kan se mere om mobning https://bornetelefonen.dk/mobning/

Du kan altid ringe til BørneTelefonen på telefon: 116111. Det er gratis og du kan være anonym. Hvis du har brug for at skrive til brevkassen igen er du altid velkommen.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat