at være til piger

Kære læser af dette brev.

jeg har på det seneste fået rigtig stærke følelser for to forskellige piger. lad os kalde den ene Manila og den anden Monet. Manila går på min skole. j

eg har været venner med hende siden 0. klasse, men først for 1 år siden er jeg blevet vildt gode venner med hende. Monet går jeg til Badminton med. det er mærkeligt for mig at kunne lide Monet, fordi at jeg tit kun ser hende i top og sådan noget.

de begge ved godt at jeg er biseksuel. på det seneste har jeg også fundet ud af at jeg nok er lesbisk. jeg har mistet interessen for drenge. jeg tror også at jeg er aseksuel, også selvom jeg kun er 13.

jeg gik i puberteten som 7/8-årig, så jeg har længe haft hormoner ‘igang’. det betyder også at jeg er lidt mere moden i forhold til pigerne jeg går i klasse med/på årgang med. jeg får det klamt af at tænke på sex.

jeg synes at det er klamt, dét med at hannen skal have sin penis ind i hunnen. når det kommer til at sutte pik må det også være helt suverænt klamt med sæd i munden og alt muligt.

nå. men set bort fra det, ved jeg at begge de to piger (Manila og Monet) er biseksuelle. Manila er vist kun kommet ud til mig, og det var ca. et par uger efter at jeg var kommet ud til mange fra min vennekreds. Monet er ude til ALLE. det er akavet for mig hvis jeg sagde til Monet, at jeg godt kan lide hende. hvis vi bliver kærester, og så slår op, skal vi jo stadig spille sammen på badminton-banen. og jeg har altså gået til badminton i godt 7 år nu.

Manila har jeg lidt mindre stærke følelser for, men hvis jeg afslørede min forelskelse, vil det ødelægge et FANTASTISK venskab. i min vennegruppe er vi også enormt tætte, (vi er ca. 4-5) så hvis vi bliver kærester og så slår op, kommer det også til at være akavet at være sammen hvis nu vi har kysset og sådan noget. Manila er en af mine 4 bedste veninder, og jeg har virkelig ikke lyst til at miste hende. hvis jeg mister hende, har jeg kun 2 andre at kunne tale ordentligt sammen med, have det sjovt sammen med, og hjælpe og løse problemer sammen med.

nu fyrer jeg lige nogle andre problemer af. hjælp et af dem hvis du har tid, og lyst.

mine forældre er skilt. det har de snart været i mange år. min far har fået den BEDSTE kæreste, men her på det seneste har de virket sure og irriterede på hinanden. jeg har prøvet at tale med min far om det, man han siger at de er voksne, og de nemt finder ud af at løse deres småkonflikter. min far siger også at hans kæreste nok bare har menstruation.

min far har meget strenge meninger. man skal kigge på ham når man taler. hvis ikke man rydder op på sit værelse 5 minutter efter han har bedt en om det, er man direkte dårligt opdraget. mange af sådan nogle ting har han en mening om. jeg bliver enormt nemt vred, ked af det og frustreret over det. jeg ved ikke hvordan jeg skal få styr på mine følelser, og om jeg skal sige til min far, hvad jeg føler.

jeg er helt vildt glad for genbrug. det er min far ikke. han synes at man ikke burde gå i genbrug. tøjet er ikke pænt, og jeg byrde ikke gå i tøj som gamle damer og mænd nok har haft på. når jeg har købt noget i en butik, spørger han mig om, om jeg vil sende et billede til Greta Thunberg, fordi at jeg ‘tænker så megt over miljøet’. jeg har prøvet at forklare ham, hvorfor jeg godt kan lide genbrug, men han forstår det ikke. har du et godt råd?

der er mange i min familie der tror noget om mig, som ikke er sandt. de tror at jeg er en fin pige, som passer sine lektier, har styr på alt og har tonsvis af venner. sådan er det overhovedet ikke. jeg er et slags crackhead, bare uden crack. jeg er meget vild med street-style, fordi at man næsten bare kan se ud, som man vil. jeg klæder mig ikke så fint på. mere lidt ‘trashy’ på en u-trashy måde. jeg passer dog mine lekter, men min håndskrift er ikke lige i skabet. heller ikke mine svar på opgaverne. jeg har som sagt 4-5 venner, plus-minus 3. jeg ved ikke om mine venner er ægte eller falske. men jeg har 2-3 gode venner ud over mine bedste venner. hvordan kan jeg vise til min familie, at jeg ikke er som de tror?

håber du kan hjælpe.