Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

at være til piger

Kære læser af dette brev.

jeg har på det seneste fået rigtig stærke følelser for to forskellige piger. lad os kalde den ene Manila og den anden Monet. Manila går på min skole. j

eg har været venner med hende siden 0. klasse, men først for 1 år siden er jeg blevet vildt gode venner med hende. Monet går jeg til Badminton med. det er mærkeligt for mig at kunne lide Monet, fordi at jeg tit kun ser hende i top og sådan noget.

de begge ved godt at jeg er biseksuel. på det seneste har jeg også fundet ud af at jeg nok er lesbisk. jeg har mistet interessen for drenge. jeg tror også at jeg er aseksuel, også selvom jeg kun er 13.

jeg gik i puberteten som 7/8-årig, så jeg har længe haft hormoner ‘igang’. det betyder også at jeg er lidt mere moden i forhold til pigerne jeg går i klasse med/på årgang med. jeg får det klamt af at tænke på sex.

jeg synes at det er klamt, dét med at hannen skal have sin penis ind i hunnen. når det kommer til at sutte pik må det også være helt suverænt klamt med sæd i munden og alt muligt.

nå. men set bort fra det, ved jeg at begge de to piger (Manila og Monet) er biseksuelle. Manila er vist kun kommet ud til mig, og det var ca. et par uger efter at jeg var kommet ud til mange fra min vennekreds. Monet er ude til ALLE. det er akavet for mig hvis jeg sagde til Monet, at jeg godt kan lide hende. hvis vi bliver kærester, og så slår op, skal vi jo stadig spille sammen på badminton-banen. og jeg har altså gået til badminton i godt 7 år nu.

Manila har jeg lidt mindre stærke følelser for, men hvis jeg afslørede min forelskelse, vil det ødelægge et FANTASTISK venskab. i min vennegruppe er vi også enormt tætte, (vi er ca. 4-5) så hvis vi bliver kærester og så slår op, kommer det også til at være akavet at være sammen hvis nu vi har kysset og sådan noget. Manila er en af mine 4 bedste veninder, og jeg har virkelig ikke lyst til at miste hende. hvis jeg mister hende, har jeg kun 2 andre at kunne tale ordentligt sammen med, have det sjovt sammen med, og hjælpe og løse problemer sammen med.

nu fyrer jeg lige nogle andre problemer af. hjælp et af dem hvis du har tid, og lyst.

mine forældre er skilt. det har de snart været i mange år. min far har fået den BEDSTE kæreste, men her på det seneste har de virket sure og irriterede på hinanden. jeg har prøvet at tale med min far om det, man han siger at de er voksne, og de nemt finder ud af at løse deres småkonflikter. min far siger også at hans kæreste nok bare har menstruation.

min far har meget strenge meninger. man skal kigge på ham når man taler. hvis ikke man rydder op på sit værelse 5 minutter efter han har bedt en om det, er man direkte dårligt opdraget. mange af sådan nogle ting har han en mening om. jeg bliver enormt nemt vred, ked af det og frustreret over det. jeg ved ikke hvordan jeg skal få styr på mine følelser, og om jeg skal sige til min far, hvad jeg føler.

jeg er helt vildt glad for genbrug. det er min far ikke. han synes at man ikke burde gå i genbrug. tøjet er ikke pænt, og jeg byrde ikke gå i tøj som gamle damer og mænd nok har haft på. når jeg har købt noget i en butik, spørger han mig om, om jeg vil sende et billede til Greta Thunberg, fordi at jeg ‘tænker så megt over miljøet’. jeg har prøvet at forklare ham, hvorfor jeg godt kan lide genbrug, men han forstår det ikke. har du et godt råd?

der er mange i min familie der tror noget om mig, som ikke er sandt. de tror at jeg er en fin pige, som passer sine lektier, har styr på alt og har tonsvis af venner. sådan er det overhovedet ikke. jeg er et slags crackhead, bare uden crack. jeg er meget vild med street-style, fordi at man næsten bare kan se ud, som man vil. jeg klæder mig ikke så fint på. mere lidt ‘trashy’ på en u-trashy måde. jeg passer dog mine lekter, men min håndskrift er ikke lige i skabet. heller ikke mine svar på opgaverne. jeg har som sagt 4-5 venner, plus-minus 3. jeg ved ikke om mine venner er ægte eller falske. men jeg har 2-3 gode venner ud over mine bedste venner. hvordan kan jeg vise til min familie, at jeg ikke er som de tror?

håber du kan hjælpe.

Pige, 13 år
Svar fra andre

Børn

Jeg synes, du skal sige til hende, du bedst kan lide at du kan lide hende. Det behøver dog ikke være nu. Det tager den tid det tager.

Jeg synes ikke du skal blande dig alt for meget i konflikter mellem din far og hans kæreste. Hvis du ikke kan holde det inde, kan du måske sige, at det gør dig ked af det når de er uvenner.

Til når din far er streng synes jeg at du skal sige hvad du føler. Du skal sige det i en pæn tone som han ikke kan blive sur over. På den måde kan han måske forstå hvordan du har det.

Til det med genbrug. Jeg synes ikke at du skal lytte til hvad din far siger. Lige meget hvad han siger om det, skal du bare ignorere. Du har lov til din egen mening og han har lov til hans. Men når han snakker om hvor dårlig din mening er, er det hans mening der bliver mindre valid. Det er din mening der tæller, ikke hans.

Til din familie behøver du ikke sige noget specielt. Du skal bare være dig selv. Det er ikke vigtigt hvad andre tror om dig, det er vigtigt hvad du ved om dig selv.

Håber det her hjælper en smule <3

  • :), Pige, 12 år

Hej.

Jeg har selv stået i samme situation, jeg er bare pan-sexual istedet.
Nogle gange må man vente med de piger der, specielt med venner. Det har jeg ødelagt en gang før. Hvis jeg må komme med mit råd så lad vær med at få en kæreste der går på samme skole som dig.

Til det med din far har jeg selv stået lidt i samme situation, nogle gange har voksne ligesom os svære perioder eller problemer vi ikke ved noget om. Hvis din far og hans kæreste er lidt sure på hinanden og sådan kan det være en grund til at han er sur.

Og bare gå i det tøj du har lyst til, det kan de andre være ligeglade med. Mine forældre er ikke vilde med at jeg ikke går i kjoler, men jeg går altså ikke i tøj jeg ikke vil gå med, så sådan noget skal man prøve at lukke ude.

Håber det hjalp dig lidt.

  • Anonym, Pige, 13 år

ej elsker at du skriver Manila og Monet
har du opkaldt dem fra Rupauls drag race? Hahaha elsker det
Men seriøst du lever kun en gang så gør hvad du vil men bare husk at hvis du intet gør vil intet ske
Synes du skal lave en liste med ting du bedst kan lide ved Monet og en med Manila den der har de fleste gode ting er måske den du er “meant to be” med
Men som sagt skal du egentlig bare gøre hvad du vil og følge dit hjerte og bare være ligeglade med hvad andre tænker

held og lykke!

  • ur local lesbian gurl, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat