Kan man være FOR betænksom?

Hej

Hvor skal jeg starte?

Jeg er en 12 årig pige, som fylder 13 om en uges tid.

Jeg får altid at vide, at jeg er meget omsorgsfuld,

og at jeg er den mindst egoistiske nogensinde,

da jeg altid prioriterer andre frem for mig selv.

Selvfølgelig bliver jeg mega glad for at høre sådan noget!

Men mange siger også, at det ikke er godt for mig,

at jeg aldrig tænker på mig selv,

og altid prøver at gøre andre glade.

Jeg kan godt følge dem,

men jeg får bare altid dårlig samvittighed,

hvis jeg sætter mig selv før andre.

Hvis der fx. kun er 1 stykke slik tilbage,

siger jeg altid bare, at jeg ikke kan spise mere,

og at de andre gerne må få det sidste stykke.

Så selvom jeg stadig er sulten, vil jeg hellere,

at de andre får glæde af noget, end at jeg selv gør.

Og med det jeg skriver prøver jeg på ingen måde

at blære mig med at jeg bare altid tænker på andre,

og at jeg er det bedste menneske i hele verden,

og jeg søger ingens medlidenhed!

For jeg ved ikke engang selv om det er en god ting,

når alle omkring mig siger det ikke er,

men at jeg på samme tid er mega glad for at gøre andre glade.

En af de ting jeg hader aller mest er når folk bruger penge på mig.

Jeg synes ikke jeg har fortjent, at andre skal købe ting til mig.

Og selvfølgelig bliver jeg glad, men jeg tænker bare konstant på,

at jeg i forvejen har SÅ mange ting,

som mange andre børn ikke har.

Det piner mig, at jeg har et hus at bo i, har tøj i god kvalitet,

har venner, mens andre børn ikke har nogen af delene.

Jeg ville ønske, at jeg bare kunne give

alle mine ejendele til de fattige.

Desuden har jeg snart fødselsdag, og jeg vil jo gerne have gaver,

det bliver jeg da meget glad for at få,

men igen vil jeg ikke, at folk bruger penge på mig.

Faktisk ved jeg ikke, hvad jeg vil med dette brev.

Jeg kan jo ikke ændre min tankegang på den måde,

at jeg sætter mig selv foran alle andre på alle mulige tidspunkter,

det har jeg overhovedet ikke lyst til.

Jeg tror egentlig bare jeg har brug for at få fortalt,

at jeg er god nok.

At jeg har fortjent alt det jeg får.

At det er okay at jeg sommetider er min egen første prioritet.

Jeg tror på, at man stadig kan være omsorgsfuld og betænksom,

hvis man også tænker på sig selv.

‘Det skal bare bankes ind i mit hoved,

og det tror jeg bare jeg har brug for lidt hjælp til.

Kan I mon hjælpe mig? På forhånd tak!

Kh. mig…