Forkert hudfarve
Hej er en pige på 14, med forældre fra Afrika (og har selv boet i Afrika nogle år også).
Vi snakker helt normalt dansk (bare med en accent), og ser os som danskere. Men det synes mine klassekammerater ikke jeg er.
Dagligt bliver jeg kaldt ting og sager som nutella-hud, perker, hende med lort i ansigtet, neger, slave… er så træt at det. Når de siger det her til mig griner jeg altid bare lavt, selvom jeg slet ikke synes det er sjovt. Men ligeså snart jeg vender mig om bliver jeg mega ked af det.
Der er ingen andre fra Afrika på skolen, men i min klasse er der en fra et land i Asien, som godt kan forstå mig, men vi er ikke så tætte endda.
Hver gang nogen ser os snakke sammen kommer de hen og siger “nå men her har vi jo indvandrende, og så siger de alt muligt med sådan “perker-stemme” og det er bare så irreterende.
For at være ærlig ville jeg hellere bo i mit hjemland i Afrika, selvom det er mere utrygt og organiseret…i det mindste var jeg glad der.
Synes ærlig talt Danmark er meget uaccepterede på fremmede, og andre kulturer, og føler at ingen vil have mig her. Ikke på grund af min personlighed men pga min HUDFARVE.
Havde engang en veninde, som var så dansk man kunne blive, men hun vil ikke rigtig være sammen med mig fordi folk sagde ting som “ej der har vi jo ying og yang, få din slave til at gøre det for dig” osv til hende. Så nu har jeg ikke nogen venner, sådan rigtigt. Jeg er så ensom, føler ikke der er et eneste sted på kloden jeg høre til.
Jeg tror det bliver bedre i gymnasiet for der er der mennesker der rent faktisk har bare en lille smule hjerne og situationsfornemmelse, men her i folkeskolen ved jeg ikke hvad jeg skal gøre for at overleve de sidste år i folkeskolen.
Please hjælp! Mange tak
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her