Brev

ingen fester, flirts og kys

Læs hele brevet
Svar fra andre

Børn

Hej,
Du skal bestemt ikke føle dig presset! Jeg har aldrig været forelsket i nogen før, og jeg har det fint med det. Det skal nok komme, det er jeg sikker på. Du er perfekt som du er!

  • Anonym, Pige, 14 år

Hej pige på 15 år.

Jeg forstår dig godt, man kan virkelig hurtigt komme til at sammenligne sig selv med de andre.

Nu skriver du at du er ret grim? Det er VIRKELIG forskelligt fra person til person hvad man synes er pænt, der er blevet lavet undersøgelser der viser at mennesker synes at andre mennesker er smukke hvis de ligner dem ca 23-24 procent. Så folk synes at folk der ligner dem er smukke.

Jeg tænker da at du skal ud og møde nogle mennesker? Jeg synes at det er dig der burde tage initiativ og tage dine venner med til en fest. Det skal nok blive hyggeligt og der er der meget større chance for at møde en du kan få dit første kys med.

Det med at kysse skal du ikke være bange for, næsten alles første kys var dårlige så… Du skal ikke føle dig unormal, der er bare ikke kommet en situation hvor du har kunnet få noget eller gøre noget med nogen.

Hyg jer til festen!

  • Fest, Dreng, 18 år

Hejsa.
Jeg er 16 år og har heller aldrig kysset nogen før, udover et tantekys med min børnehavekæreste da jeg var omkring 4 år gammel og det medbringer altså ikke den store erfaring, hihi.

Jeg kan godt genkende følelsen af at føle sig bagud når ens omgangskreds er nået meget længere og i hvert fald nærmest allesammen har prøvet at kysse nogen før hvis ikke mere. Den følelse sidder jeg bestemt også med en gang i mellem men så prøver jeg bare at huske mig selv på at jeg bare skal tage tingene i mit tempo og hvis jeg en dag står med en fyr til en fest eller med en kæreste i en park og aldrig har kysset nogen før dem så skal det nok gå alligevel. Jeg tror godt at man kan sammenligne det lidt med den første mens, hvis man var senere end de fleste med den så var det også lidt træls en gang imellem, men det er ikke noget man kan tvinge til at ske. Men en dag kom den jo alligevel, og det skal både kys og kæreste nok også en dag.

Jeg har heller ikke haft noget med nogen, jeg har ikke følt mig klar til at være i noget forholdsagtigt og ved heller ikke om jer er det endnu, men jeg bilder mig selv ind at jeg kommer til at få mig en rigtig sød og omsorgsfuldkæreste (om det så er om 1 eller 5 år, det ved jeg ikke), men selv hvis jeg på den ene eller anden måde skulle være uerfaren der så håber jeg og tror på at man i et forhold kan regne med at den anden ikke dømmer en, måske endda at man bare kan grine lidt sammen over klodsetheden som kan opstå.

Men hvad hvis man aldrig kommer i et forhold eller finder en der kan lide en på den måde!! Det tror jeg nu ikke man skal bekymre sig for meget om, måske sker det ikke samtidig som alle de andre, men det skal nok komme og ind til da må man owne sin singleness og embrace sig selv. Og hey, du er mega sej og smuk. Jeg har aldrig set dig før men det at være smuk handler slet ikke om hvordan man ser ud eller hvordan andre ser på en. At være smuk er en rejse mod at lærer at elske sig selv og få det godt i sin egen hud, det er i sandhed smukt. Det er uden tvivl en svær rejse, men tænk sig hvor meget din krop kan og hvor smukke tanker du kan tænke, det skal mange mennesker på din vej så men også nok ligge mærke til. Men vigtigst er at du selv ved hvad du er værd og at du ikke taler ned til dig selv, det fortjener du ikke.

Jeg er også ret nervøs for mit første kys. For alle dem der har gjort det er det ingen big deal men jeg er mega nervøs for at gøre det forkert. Hvad hvis vi står der til en fest og så ligges der op til et kys men så ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre! Det ER mega nervepirrende, men ikke noget man må lade sig bekymre for meget over. Det kan også være at man er fuld og at det så bare sker, og enten bliver helt okay eller mega pinligt at se tilbage på. Eller måske med en sød kæreste hvor det bliver lidt småklodset eller måske helt okay fordi man er tryg ved dem. En eller anden dag sker det og selv hvis det ikke lige kommer til at gå som planlagt, så har man da i det mindste en sjov historie at kigge tilbage på. (Og en chance til. Hvis det første kys ikke gik så godt så husk på hvor mange kys du stadig har i vente)

Jeg ved ikke om du gerne vil kysse med en eller om du gerne vil kysse med en fordi at alle de andre har, men det skal i hvert fald ikke være noget pres. Tag tingene i dit tempo, og hvis du har en veninde som heller ikke har kysset med nogen før så kan i måske snakke lidt om hvordan det er, det med at man kan føle sig lidt bagud eller udenfor.

Og sejt nok at du giver de andre kærlighedsråd med på vejen, det kan godt være at du ikke er en mester til at kysse endnu men tænk lige på hvilken kærlighedsguru du kan nå at blive før dit første forhold.

Det hele skal nok komme hen ad vejen og husk at du er totalt meget mega god nok som du er! Der er ingen andre af dig og du er helt unik, husk at være sød i mod dig selv, for du fortjener kun det bedste.
Luft kram din vej

  • Hej, Pige, 16 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat