Farmor/død
Hej
Jeg er en pige på 14 år
Min farmor døde 5 år før jeg blev født, så jeg har aldrig mødt hende.
Uden at have mødt hende føler jeg, at jeg er forbundet med hende.
Ja undskyld hvis det lyder mærkeligt…
Hver gang jeg er ked af det, som er ret tit “kontakter” jeg hende.
Jeg er så ked sf aldrig at have mødt hende, det smadrer mig.
Jeg tror virkelig, at hvis hun levede, hun ville kunne forstå mig.
Jeg “savner” hende uden overhovedet at have mødt hende.
Jeg vil så gerne vide mere om hende, men jeg føler, at hver gang jeg prøvet at spørge ind til hende, bliver stemningen lidt ubehagelig.
Som om min familie ikke gider at tale om hende…
Jeg ved da godt at de self har været kede af det da hun døde, og nok ikke har gidet at snakke om det lige efter det skete.
Men det er altså 20 år siden nu…
Jeg ville virkelig ønske, hun kunne se mig nu!
Nogen der har det på samme måde?
Eller har prøvet boget lignende?
Er det overhovedet normalt??
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
sådan taler du med en voksen om det der er svært
Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?
Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?
Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her