Brev

Kedeligt liv/ensom?

Hej BørneTelefonen.

Jeg føler mig så mega ensom hele tiden.

Jeg laver ikke rigtig noget

og jeg ved ikke om jeg er den eneste.

Jeg står op og går i skole.

Når jeg så kommer hjem laver jeg bare ingenting.

Og sådan er det bare hver.

Eneste. Dag.

Dreng, 13 år
Svar fra andre

Børn

Jeg har det på samme måde nogle gange. At vågne op gøre sig klar til skole og gå og gå tilbage hjem.
Du kunne måske prøve, nogle nye aktiviteter, eller prøve nogle nye hobbyer, eller hænge ud med vennerne
Eller du kunne bare gå en tur og tænke på hvad du kan lide eller prøve at fokusere på digselv.
Jeg ved godt at det ikke er så meget men det er bare nogle forslag til hvad du kunne måske lave i din fritid

  • ., Non-binær , 12 år

Hej
Du kunne måske spøre nogle fra din klasse om i kunne være sammen efter skole
👍

  • Pigen der vil hjælpe, Pige, 12 år

Sådan havde jeg det virkelig også selv! Men det jeg gjorde var. Jeg ville virkelig godt vise andre og mig selv at jeg har styr på mit liv. Så jeg besluttede. Jeg skulle gøre mit værelse perfekt (det var en kamp) jeg ville gøre mit bedste i skolen. Føle mig sund, og måske have en god fritidsport/arbejde. Som skal gøre dagene forskelligt. Håber det lød spændene !!:)

  • Gay dreng, Dreng, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat