Kan ikke mere

Jeg er en 14 årig pige i 8. Klasse, jeg har haft det svært i en lang periode, men på det seneste er det begyndt at ramme mig meget.

Det startede k 7. Klasse, vi var lige blevet blandet så vi skulle i helt nye klasser (jeg har det ikke så godt med at snakke med nye mennesker) i starten snakkede jeg ret godt med alle jeg var hverken populær eller upopulær. Jeg blev ret gode venner med 2 af pigerne fra klassen, vi blev hurtigt meget upopulære, folk bagtalte os meget.

Jeg havde fortalt en af pigerne at jeg ikke måtte drikke fordi jeg kun var 13, hun havde så sagt det til en af de populære piger ( jeg vidste ikke hun havde sagt det) men alle fra klassen drak næsten, så vi tre piger blev meget udelukket. En dag mens jeg var hjemme modtog jeg en video fra hende der holdte festen, hvor hun stod og snakkede om at jeg ikke måtte drikke osv. ( der var en der havde taget hendes telefon pg sendt den ) så skrev jeg til min veninde at hende hun havde sagt til at jeg ikke måtte drikke stod og fortalte det til alle til en fest, men min veninde havde selvfølge ikke sagt noget til hende om mig, så jeg lod ddt ligge.

Men så begyndte vi i 8. Det var fest hver weekend men jeg blev bare aldrig inviteret med, når de holdte tøseaftner for næsten alle pigerne i klassen var jeg heller ikke inviteret, det tog hårdt på mig og jeg var meget trist.

Vi skulle snart til at gå ind i det nye år 2020, folk fra min klasse snakkede hele tiden om hvem der skulle holde fest og hvem det skulle inviteres, hver gang de snakkede om det håbede jeg at de nævnte mig, men det gjorde de aldrig.

Så blev det nytårsaften jeg skulle holde det med min søster og far som den taber jeg er. Vk skulle på restaurant og bagefter skulle vi bare hjem og hygge og spille spil og sådan noget.
Hele aftenen sad jeg bare og kiggede på folks snap for at se hvad det skete rundt omkring, det er/var næsten helt pinligt at sidde hjemme hver aften alene.

Nogle dage efter nytår brød jeg totalt sammen og kunne ikke holde tårerne inde, jeg gik ind til min mor og prøvede at forklare det, men hun prøvede bare på at få mig til at tro at de andre godt kunne li mig og sådan noget.

Dagen efter skulle vi i skole, jeg havde forberedt mig om aftenen på hvad jeg skulle sige for at slippe for skole, men jeg endte med at tage afsted…
Ovre i skolen skulle vi have idræt i de to første timer. I frikvarteret lavede jeg en falsk besked så det skulle se ud som om jeg skulle til tandlægen også gik jeg hjem og til min mor sagde jeg bare at jeg var blevet syg.

Jeg har totalt mistet glæden ved livet og jeg pjækker også ret meget fordi jeg simpelthen ikke kan være derovre med de mennesker der lader som om vi er venner men så når det kommer til stykket kunne de ikke finde på at invitere mig til noget.

Jeg er også begyndt slet ikke og kunne sove fordi jeg ikke har lyst til at vågne op til en dag ligesom den idag, det er virkelig hårdt. Jeg har ikke rigtig nogen venner mere…

Det var mit dilemma håber der er nogen der vil hjælpe mig med det!?