Brev

Ensomhed

Jeg føler mig ensom

fordi ingen vil være sammen med mig

og jeg synes bare at det er lidt hårdt at være alene.

Dreng, 11 år
Svar fra andre

Børn

Hej.
Måske kunne du prøve at spørge en om de vil hænge ud efter skole eller i frikvarterene?

Fordi at der er ingen der har fortjent at være alene.😌🙂

Kh Lille pus

  • Lille pus, Pige, 11 år

For det meste gider folk faktisk godt være sammen med dig, bare fordi man ikke er med i den der fede gruppe kan man gøre et forsøg på at komme ind i den. Men det kræver også en indsats fra din egen side at være sammen med folk og få arrangeret noget med dem

  • Anonym, Dreng, 15 år

Snak med dine forældre
om det de kan hjælpe dig med at fx starte på en ny skole hvor du kan få nye venner så
du ikke føler dig så alene har selv været meget alene på min gamle skole men at tale
med mine forældre og flytte har fået mig til at få det meget bedre
selvom det også var lidt svært i starten fordi jeg aldrig har prøvet at flytte skole før

  • Jose, Pige, 13 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat