Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Usikkerhed

Hej, Jeg er en pige på 14,

der har en rimelig stor usikkerhed ( synes jeg selv)

Sidste år lige før sommer, fik jeg rimelig meget

urenhed på ryggen ( bumser, hudorme osv.)

Det går mig rigtigt meget på når det er sommer,

for alle pigerne i min klasse

går med stroptrøjer croptops osv.

En af de ting der går mig rigtigt meget på,

er når det er sommer og man skal ud og bade,

det er noget af det værste, jeg tror jeg er lidt bange for

hvad folk vil sige eller om de vil gøre grin med mig.

Jeg kan heller ikke lide at have mit hår sat op

pga jeg har det også i nakken,

en af mine veninder på et tidspunkt spurgte

om jeg havde udslæt, og det gjorde mig rigtigt ked af det.

Jeg vil da ikke have folk går rundt og tror jeg har udslæt.

Min klasse tager meget på stranden og alle de ting,

så det gør det jo heller ikke meget bedre.

Jeg har været til lægen og hudlægen endda,

de gav mig en cream, og den skulle jeg bruge i 30 dage,

den hjalp så overhovedet ikke.

Så fik jeg at vide at jeg skulle på sådan en slags mælke kur

hvor jeg ikke måtte drikke mælk, den hjalp så heller ikke,

så sagde de at jeg skulle spise sundere,

det begyndte jeg så på, men det hjælper heller ikke.

Det skal lige siges at jeg har også urenhed i ansigtet

og det går mig virkelig også meget på,

næsten alle pigerne fra min klasse har perfekt hud,

og det går mig lidt på at jeg er næsten den eneste der har så urenhed.

Jeg er begyndt at miste lidt håbet om det vil gå væk på min ryg.

Jeg håber virkelig ikke jeg er den eneste der kender til det her,

jeg tror heller ikke jeg er den eneste men stadigvæk.

Hilsen 14 årig pige.

Pige, 14 år
Svar fra andre

Børn

Hej søde.
Lad ikke dit udseende forhindre der i at gøre noget. Jeg kender godt når folk spørger om noget, men de gør kun for at være søde.
Hvordan jeg ved det? Jeg havde præcis samme problem.
En af grundene til at de andre pigers hud ser helt perfekt ud, kan være på grund af makeup. Bare lidt så andre ikke kan se det. Det gjorde jeg, men det kan ikke anbefales;)

Det er virkelig synd for dig at intet af det du har prøvet virker, men jeg lover dig at det nok skal gå væk. Du er jo teenager.
Kh M

  • M., Pige, 17 år

Hej!
Det du oplever er meget normalt når man bliver teenager. Jeg havde det også selv fra jeg var 13 til 15. Jeg prøvede også alverdens cremer og kurer, men i mit tilfælde forsvandt det lige så stille af sig selv. Det kunne også komme og gå i perioder.

Jeg var mest ramt af det på armene, til tider kunne det fylde hele mine arme, helt ned til hænderne, andre gange holdt det sig omkring skulderen og overarmen. Jeg havde det også omkring halsen og brystet. Men jeg lod det aldrig stoppe mig.

Jeg tog gerne t-shirt på så folk kunne se mine arme. I starten var jeg lidt nervøs, men folk tog det rigtig pænt. Flere af mine venner kunne også genkende at de havde prøvet det samme. Det er altså rigtig normalt!

Mange har det bare med at gemme det væk fordi de ikke vil blive mobbet eller være “mærkelig”, hvem ved måske har en af dine venner det også?

Venlig Hilsen, L

  • L, Pige, 16 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat