Frygt for døden

Hej.
Det lyder rigtig ubehageligt at du har det på den måde. Jeg tænker stort set på samme måde som dig. Jeg tænker sådan fordi jeg lider af angst. Angst for mig påvirker min hverdag meget. Jeg synes at det er super godt at du er opmærksom på at det ikke er normalt at tænke som du gør. Jeg troede altid at det var normalt at tænke som jeg gør. Men det er det absolut ikke! Jeg har gået till psykolog med det, og det vil jeg også råde dig til at du også gør. Måske tænker du nu at det ikke er noget for dig, det tænkte jeg nemlig. Men det er faktisk ret behageligt at være der. Det gav ihvertfald mig en form for tryghed. Snak med dine forældre om det, eller en lære bare snak med en om det, for du må aldrig gå med sådan noget alene, lov mig det! Fordi det at du har sådan nogle tanker, skal jo ikke gøre så du ikke kan være sammen med din familie.

Det som det handler om for dig er at får omvendt dine bange tanker til realistiske tanker. Det er svært og det kræver meget træning, men det er ikke umuligt!
Tænk på det her hvis du får en bange tanke:
– Situation (hvad sker der?)
– Hvad tænker jeg?
– Har jeg beviser for at min bange tanke faktisk kan ske?
– Har jeg været i lignende situationer, og hvad skete der der?
– Kender jeg nogle det har stået i situationen, og hvad skete der der?
– Hvad er det mest sandsynligt at der sker?
– Hvad er min realistiske tanke?

Håber det var en hjælp! Held og lykke fremover.