Brev

Jeg er forelsket i en kollega – hvad gør jeg?

Kære BørneTelefonen,

Jeg skriver til jer,

fordi jeg har brug for hjælp og gode råd om en situation,

der fylder meget for mig.

Jeg er blevet forelsket i en kollega fra mit arbejde,

og det gør mig både glad og usikker på samme tid.

Han er rigtig sød,

og jeg synes, vi har en god kemi,

når vi arbejder sammen.

Jeg har lagt mærke til, at jeg bliver meget nervøs,

når han er i nærheden,

og jeg tænker ofte på ham,

selv når jeg har fri.

Noget, der gør det endnu mere forvirrende for mig, er,

at vi tit kigger på hinanden, når vi griner.

Hvis nogen siger noget sjovt,

griner vi og ser på hinanden

– det sker næsten altid.

Det får mig til at føle, at vi har en særlig forbindelse,

men jeg ved ikke, om det betyder noget for ham

på samme måde, som det gør for mig.

Problemet er, at jeg ikke ved, om han har en kæreste,

eller hvordan han selv har det med mig.

Jeg er bange for at sige noget,

fordi jeg ikke vil ødelægge vores arbejdsmiljø

eller gøre noget forkert.

Jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg skal gøre.

Skal jeg prøve at finde ud af, om han er interesseret i mig,

eller skal jeg lade det ligge?

Og hvad nu hvis han allerede har en kæreste?

Jeg vil gerne respektere hans situation,

men samtidig er det svært at ignorere mine egne følelser.

Jeg håber, at I kan hjælpe mig med nogle råd til,

hvordan jeg kan håndtere det her.

Jeg vil bare gerne gøre det på en måde, der føles rigtig,

uden at såre nogen eller skabe problemer.

Hvad skal jeg gør??

Pige, 17 år
Svar fra andre

Børn

Hej pige 17 år.
Jeg forstår godt det her kan føles svært, for følelser er svære at navigere rundt i. Du siger, at du er forelsket i den kollega, men er bange for om han mon har det på samme måde. Mit råd til dig vil være, at fortælle ham hvordan du har det. Jeg har altid oplevet at ærlighed og åbenhed fungere bedst, selv når det er en sådan situation som du står i. Du kan jo starte med at spørge, om han kunne have lyst til at mødes en dag udenfor arbejde, for at se om I også har kemi der? Hvis der er det, så vil jeg råde dig til at være ærlig og fortæller ham hvordan du har det. Jeg synes personligt det er bedre at få sagt sådanne ting ud i det åbne, så det ikke skal ligge og fylde, og være noget jeg skal tænke meget over.
Jeg er sikker på du nok skal klare det, og at du er mega sej! Held og lykke til dig!

  • Anonym, Dreng, 18 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat