Føler mig alene
Jeg føler at alt omkring mig begynder at blive dårligt lige pludselig og det gør mig trist og vred og jeg føler mig bare lidt alene nu.
For et par uger siden skulle vi sælge mine fugle fordi de forstyrre mig og jeg føler at det er min skyld. Og så fandt jeg også ud af at min klaverlærer stopper så nu skal jeg have en ny lærer.
Og nu har min fætter fortalt mig at han har fået en kæreste (min fætter er 16 og jeg er 13 hvis det hjælper at have den info). Og jeg er selvfølgelig glad for ham men mig og min fætter plejer at spille rigtig meget sammen så nu hvor han har en kæreste kan vi nok ikke spille så meget.
Og han er også lige gået ud a 9’ende klasse så efter sommerferien skal han på efterskole. Men så kan jeg kun spille med ham i weekenderne hvis jeg er heldig. Fordi så skal han sikkert besøge sin kæreste hvis ikke de skal gå på samme efterskole.
Jeg er jo glad for ham men der er bare et eller andet i mig som minder mig om at jeg aldrig har haft en kæreste og så. begynder jeg at få tanker om hvad jeg skal gøre i fremtiden.
Jeg har autisme så jeg er meget kræsen og bliver meget nemt sur eller ked af det. Fordi jeg er kræsen så siger mine forældre altid til mig at jeg er nødt til at kunne lide den mad jeg ikke kan lide. Og så bliver jeg lidt sur fordi jeg tænker bare “hvad?”
Altså skal jeg også bare sige til min min mor “Hvorfor lader du ikke bare være med at være bange for edderkopper?”
Så hvis jeg nogensinde skal flytte ind i mit eget hus hvad skal jeg så gøre når jeg bliver sur eller når jeg ikke har noget mad jeg kan lide. Og jeg kan ikke sige noget som helst til mine venner fordi sidst jeg prøvede at forklare mine problemer lavede de bare sjov med det. Og jeg føler faktisk også at mine venner næsten aldrig laver noget med mig.
De holder altid Lan hos hinanden nærmest hver weekend og jeg har aldrig været med til en. Jeg har selv spurgt om jeg måtte være med til det på et tidspunkt og så blev de bare stille i nogle sekunder indtil at en af dem sagde at jeg gerne måtte hvis jeg ville.
Det var 4 måneder siden og jeg er stadig ikke blevet inviteret til noget endnu. Så nu tør jeg slet ikke spørge fordi jeg er bange for at jeg ikke må være med.
Jeg er faktisk begyndt at gå væk fra dem hvis de begynder at snakke om de skal et eller andet sted hen sammen.
De siger hele tiden at jeg er meget sjov og de kan godt lide at være sammen med mig men hvorfor er jeg så ikke blevet inviteret til noget? Er det fordi jeg er for dårlig til det spil de skal spille? Er det fordi jeg nemt bliver sur? Jeg ved det ikke men jeg vil bare gerne have hjælp.
De ved ikke at jeg har autisme og jeg har fået ad vide at jeg skal fortælle dem det men så er jeg bare bange for at de ikke gider at være sammen med mig mere eller kommer til at lave jokes om at jeg har autisme.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre og jeg føler at jeg er alene.