vil du klage over børnetelefonen?
vil du klage over børnetelefonen?
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har haft en oplevelse på BørneTelefonen, som du ikke kunne lide.
Det hjælper os med at blive bedre til at hjælpe børn og unge på BørneTelefonen.
Hvem kan klage?
Alle, der har talt eller skrevet med BørneTelefonen, kan sende en klage til os. Det er godt for os at vide det, hvis du har haft en oplevelse, som du ikke synes var god. Vi vil nemlig gerne sørge for, at det er en god oplevelse at kontakte BørneTelefonen.
hvad kan du klage over?
Den måde rådgiveren var på i samtalen. Noget de har sagt, eller måden de sagde det på.
Hvis du ikke synes, at samtalen var på den måde, som du forventede at en samtale på BørneTelefonen ville være.
hvad kan du ikke klage over?
Ventetid: Vi ved, at der er mange, der synes at det er irriterende at vente i kø på BørneTelefonen. Det arbejder vi på, så godt vi kan.
sådan sender du en klage
Vi har lavet en klageformular, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle din klage. Den findes her på siden.
hvornår får jeg svar på min klage?
Du får svar på din klage inden for en uge, hvis du har bedt om et svar.
Hvad sker der, når jeg har sendt en klage?
En medarbejder på BørneTelefonen vil læse din klage, og sende dig et svar, hvis du har bedt om det. Her fortæller vi, hvad vi gør med din klage.
Nogle gange vil vi fx vise din klage (anonymt) til andre der arbejder på BørneTelefonen, hvis der er noget, som de kan ændre på eller gøre på en bedre måde.
Andre gange kan vi tilbyde dig en ny samtale, så vi er sikre på, at du får den hjælp, du har brug for.
Er jeg anonym, når jeg klager?
Hvis du sender din klage via klageformularen, er du helt anonym.
Jeg har en kommentar til rådgivningen, der ikke er en klage – hvor kan jeg give den?
Vi er altid glade for feedback og input til vores arbejde. Derfor er du velkommen til at skrive din kommentar eller en hilsen til de frivillige her.
Hvordan behandles mine personoplysninger i forbindelse med en klage?
Når du sender en klage over en samtale på BørneTelefonen, læser vi den hurtigst muligt. Hvis du har bedt om at få et svar, får du det. Vi kan stadig ikke se dit telefonnummer eller mail. Bagefter sletter vi den klage, som du sendte. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi passer på dine personoplysninger, så kan du læse mere her i vores privatlivspolitik.
klag her
hvad sker der med din klage?
Du er helt anonym, når du skriver din klage. Hvis du vil, kan du få svar på din klage, uden at vi får dit nummer eller din mail at se.
Du får svar hurtigst muligt. Senest en uge efter, at du har sendt din klage.
Nogle gange vil vi vise klagen til andre der arbejder på BørneTelefonen, hvis det er vigtigt for dem at vide, hvad du har skrevet.
Vigtigt! Vi kan ikke give dig rådgivning i svaret. Så hvis du gerne vil have hjælp fra BørneTelefonen, skal du ringe eller skrive til os i Brevkassen, på chat, sms eller ringe på 116 111.