Sex og seksualitet

Checkpoint er et gratis og anonymt tilbud til alle mellem 15-29 år, som ønsker at blive testet eller få rådgivning om hiv og sexsygdomme.

Du kan booke tid i et af landets Checkpoints og læse mere om hiv og sexsygdomme på hjemmesiden. Du kan kontakte Checkpoints Hotline, hvis du ønsker rådgivning og vejledning eller har spørgsmål til seksuel sundhed.

Checkpoint har også andre tilbud, fx en ungegruppe til unge med hiv, tilbud til mænd, der har sex med mænd og kvinder, der har sex med kvinder samt tilbud til transpersoner og nonbinære.

OBS! Du kan også blive testet og få vejledning i landets klinikker for prævention og sexsygdomme (som dog ikke tester for hiv) – se her

Grænseløst er lavet til dig, der ønsker at vide mere om seksuelle grænser. Måske har du svært ved at mærke dine egne seksuelle grænser. Måske er du i tvivl, om du har dig selv med i det, du gør? Måske du bevæger dig i nogle gråzoner?

På sitet kan du finde viden om seksuelle grænser. Du kan enten selv gå på opdagelse i bloggen, eller lade sitet hjælpe dig med at finde indhold ved at svare på nogle få spørgsmål i testen.

Hvis du har oplevet at din grænse er blevet overskredet, eller hvis du har oplevet at blive presset til at overskride din grænse, så er du ikke alene. Sitet hjælper dig videre til rådgivning og andre professionelle tilbud.

Sex skal være frivilligt og gensidigt. Baseret på tryghed og respekt og uden tvang. Derfor siger loven: Ingen sex uden samtykke.

Måske er du i tvivl om, hvordan du skal give eller bede om samtykke til sex? Måske er du nysgerrig og vil vide mere om den nye lov?

Sex Kun Med Samtykke kan du få gode råd og se små film, hvor unge og kendte musikere deler ud af deres personlige erfaringer med samtykke.

Du kan også læse mere om samtykke her

Har du oplevet sex uden samtykke kan du få hjælp og støtte her

Sabaah tilbyder anonym rådgivning til dig med etnisk minoritetsbaggrund, som har brug for at dele tanker og udfordringer i forhold til seksualitet eller kønsidentitet. Måske har du et spørgsmål? Måske  har du brug for at dele dine tanker med én, du ikke kender? Der rådgives om fx parforhold, at ”springe ud”, rettigheder, at leve som LGBT+ person, sex, prævention, følelser, køn og familieudfordringer.

Du kan få rådgivning ved at ringe eller komme forbi rådgivningen og få en personlig samtale – se her

Har du brug for at  dele og modtage erfaringer med andre minoritetsetniske LGBT+ personer, så er der mulighed for at deltage i samtalegrupper

Læs også om andre sociale aktiviteter i trygge rammer

 

 

Reden Ung hjælper dig, hvis du oplever problemer i forbindelse med udveksling af intimitet og seksuelle ydelser (fx salg/udveksling af intime billeder, salg af sex, sugardating, byttesex og webcamsex). Du kan også få gode råd om online-dating, sextortion, grænseoverskridelser og stigmatisering.

Rådgivningen er anonym. Du kan ringe, chatte, og skrive til brevkassen – se her

Hvis du er over 18 år, kan du også møde fysisk op i en af Reden Ung’s fire afdelinger. Her kan du få rådgivning eller en uformel samtale – se her

 

LGBT+ Danmark har flere forskellige tilbud til dig, der har brug for at vide mere om seksualitet, seksuel orientering og kønsidentitet. Måske er du usikker på, hvordan du får det sagt til din familie og dine venner? Måske har du brug for at tale om forelskelse, kærlighed og sex eller dele oplevelser med en hadforbrydelse og diskrimination. Måske har du brug for at komme i kontakt med andre unge i den samme situation som dig og blive en del  et fælleskab?

Rådgivning

Du kan få rådgivning eller en uforpligtende snak ved at ringe, chatte eller booke en tid til en personlig samtale. Læs mere her.

Du kan også få juridisk rådgivning. Læs mere her

Fælleskaber og grupper

Under 18 år: AURA

Over 18 år: Salon 7

15 -24 år – gruppesamtaleforløb: Transit

Find mange flere tilbud her 

LGBT+ står for Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet.

Sexlinien er Danmarks største informations- og rådgivningsportal for unge om sex, køn og krop. Her kan du læse og se film om fx prævention, følelser, seksualitet, graviditet, abort, onani, seksuelle rettigheder og sexsygdomme. Du kan også få gode råd om fx første gang, seksuelle grænser og samtykke. Eller få hjælp efter krænkelse, overgreb og hatecrime.

Du kan få gratis og anonym rådgivning ved at ringe, chatte eller skrive til brevkassen.

Hvis du har brug for få hurtig eller akut hjælp efter sex – se her

Du kan også lære mere om køn, krop og seksualitet ved at se video med andre unge her

Er du 10-15 år, og ønsker du at vide mere om din krop, pubertet, følelser, forelskelse, sex og prævention? På Privatsnak kan du stille spørgsmål og få gode råd ved at ringe, chatte og skrive til brevkassen. Du kan også læse andre børns spørgsmål og svar og se film om fx bumser, onani og menstruation.

Hvis du er 10-12 år – se her

Hvis du er 13-15 år – se her

På denne side kan du også gå på opdagelse og lære mere om køn og krop ud fra videoklip, billeder, artikler og noveller – se her

I Sex og Samfunds Præventions- og rådgivningsklink kan du få gratis og anonym rådgivning om prævention, nødprævention, sexsygdomme, graviditet, abort og andre seksuelle spørgsmål. Du kan få foretaget gynækologisk undersøgelse, blive testet for sexsygdomme, få lagt spiral eller p-stav eller få p-piller og p-sprøjte.

Kompetente sygeplejersker og speciallæger står klar til at rådgive, undersøge eller behandle dig. Du skal bo i Region Hovedstaden, men du behøver ikke henvisning fra din læge.

Se en liste over landets øvrige klinikker her

OBS! Disse steder tester ikke for hiv – det gør de i Checkpoint, som også rådgiver og tester for sexsygdomme. Læse mere her

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat