Angst og stress
Internetpsykiatri tilbyder onlinebehandling af angst og depression til alle i Danmark, der er fyldt 18 år. Tilbuddet er gratis og og en del af Danske Regioners patienttilbud. Undervejs i behandlingen er du tilkoblet en psykolog.
Du kan læse mere om behandlingen og hvordan du ansøger om at deltage her
Angst- og stresstelefonen kan hjælpe dig anonymt, hvis en følelse pludselig overvælder dig eller bestemte tanker og situationer gør dig bange. Det kan være hver dag, eller det kan være en gang imellem. Måske har du ikke har lyst til at gå i skole? Måske får du tit ondt i maven på grund af noget bestemt?
Angstelefonens rådgivere ved rigtig meget om angst og er vant til at tale med børn og unge. De gør alt for, at du kan føle dig tryg, når du ringer. Sammen kan I finde ud af, hvad du skal gøre for at få det bedre.
Hvis du er over 18 år har du også mulighed for at få vejledning og akut støtte på chatten
Lever du med en psykiatrisk diagnose? Oplever du angst? Har du en depression? Føler du dig ensom?
I Det Mentale Motionscenter kan du styrke din psykiske sundhed (evt. som supplement til professionel behandling). Øvelserne er forskellige og omfatter bl.a. vejrtrækningsøvelser, visualiseringsøvelser og afledningsøvelser.
Du kan også få hjælp og gode råd til ensomhed, søvn og struktur i din hverdag.
Hvis du har brug for rådgivning, så kan Psykiatrifondens rådgivning hjælpe dig – se her
Mindhelper er en hjemmeside for unge om mental sundhed. Du kan få gode råd på brevkassen af fagpersoner eller læse artikler, se videoer og interviews om fx. angst og stress her
Du kan også deltage i flere gratis online-forløb her. Forløbene kan være med til at give dig mere ro i din hverdag. I små videoklip får du viden om angst og råd til at håndtere svære tanker og følelser.
Hvis du er mellem 18 og 24 år og lider af let til moderat angst eller depression, kan du fremover modtage gratis psykologhjælp med en lægehenvisning. Du kan kontakte din egen læge og få en tid til en samtale.
Studenterrådgivningen yder gratis social- og psykologhjælp til studerende på videregående uddannelser. Du kan få hjælp med alt fra psykiske udfordringer til mere praktiske spørgsmål.
Du kan få hjælp som individuel samtale og i forskellige gruppeforløb og workshops – se mere her
Få gode råd om forskellige emner, der fylder, når man studerer som fx sygdom, SU og økonomi, barsel, stress, eksamensangst og studietvivl her
Psykiatrifondens rådgivning er både for dig, der har en psykisk sygdom og/eller oplever, at livet er svært. Rådgivningen er også for dig, der har en god ven, søskende eller forældre, der har det svært. Du kan få anonym rådgivning året rundt ved at ringe, chatte, skrive til brevkassen eller deltage i gruppechatten
Psykiatrifonden tilbyder også rådgivningstilbud i grupper for både børn og unge, hvis du er pårørende til en forælder med psykisk sygdom.
Ønsker du at vide mere en bestemt eller flere forskellige psykiatriske diagnoser – se her
Har du brug for at styrke din psykiske sundhed, så kan øvelserne i Det Mentale Motionscenter måske hjælpe dig.