Brev

Gruppepres

Hvordan undgår man gruppepres?

Fortæl mig noget originalt. “Vær’ dig selv” og “ha’ mod til at sige nej”, hjælper mig ikke!
Mit problem er ikke gruppepres som sådan, det er hvad der kommer efter. Hvis du siger nej, anser de andre dig for at være taberen i gruppen. Selv hvis de ikke nævner det. De begynder at holde dig udenfor samtalerne, fordi hvad ved du om det? Du var ikke med til det.
“Find nogen nye venner”.

At løb væk fra problemet er ikke løsningen på alt. Skal jeg være den b*tch i gruppen der ditcher de andre? Venner er ikke erstattelig. Jeg vil have sagt farvel for langt tid siden, hvis problemet lå i deres personlighed.
“Snak med dem om det”

Tror du ikke jeg har prøvet. Vi er ikke alle sukkersøde. Og man er ikke ligefrem populær, når man går rundt og peger ud problemer man ikke vidst fandtes. Hvis der er et problem, skal det løses. Forståelig.

Men en gruppe fungere bedst, hvis man er på lige fod. Og jeg siger ikke, man ikke kan være forskellig. Hvad jeg mener, er følelsen af at være en del af noget. Hvem har lyst til at snakke med en, der ingen interesse for gruppen viser.

Mine venner siger tit “du den kloge af os” eller “vi er så dumme”. Ahaha jeg ved de prøver at hjælpe her, men det gør de virkelig ikke. Folk tager det normalt pænt til alle dem der siger fra. Og jeg tror virkelig ikke at de kan gøre det bedre end det de gør nu.

Men jeg må indrømme det pisser mig af at de skal føle sig bedrevidende. Kort sagt, tilbyder de folk, som har højst sandsynlighed for at sige nej. Generelt tilbyder de alle og det er cool. Men lyt, stemningen bliver damn akavet når nogle siger fra. Og de hjælper ikke. Jeg forstår at man føler sig bedre, når man sidder og tør shit andre ikke tør.

Ungdom, umodenhed og tid. Hvis jeg venter vokser de fra det. Men det nu ikke det jeg søger efter. Det er mit humør. Det er svært at holde humøret oppe hver gang.

“Find noget der kan få dine tanker et andet sted”
Det nu ikke et problem. Men at lukke øjne, får ikke problemet løst. Det vil stadig være der, når man vender tilbage.
“Har du snakket med andre om det?”

Ja. For at være ærlig vil jeg hellere snakke med mennesker rundt om mig i stedet for at lægge mine problemer op som display på en hjemmeside for fremmede, som man ikke kan være sikker på om de leder efter underholdning eller svar på deres problem.

Det føles som er jeg i en paradoks. Jeg har brug for at se over mine horisonter. Er der noget jeg overser? Tak på forhånd.

17 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige

Tak for dit reflekterede brev. Når du har gjort dig så mange tanker selv, så synes jeg det er enormt modent af dig at skrive herind også. Det er fedt, at du stadig er nysgerrig på, om der er noget, du overser.

Du nævner ikke, hvad du konkret føler dig presset til. Men du beskriver, at du som følge af gruppepres kan blive anset som en “taber” og blive holdt udenfor. Eller dine venner kan tro, at du ikke har en “interesse i gruppen”.

Jeg kan forstå, at du er bevidst om mange af de råd, vi giver til rigtig mange børn og unge. Som at holde fast i sine egne værdier eller at tale med venner, forældre eller lærere om det. Jeg kan godt forstå, at du synes, at disse råd kan lyde nemme eller banale. Men vi ved fra tilbagemeldinger, at mange børn og unge får rigtig meget ud af dem.

Jeg vil derfor stadig foreslå dig at tale med dine venner om det med at føle sig presset til noget i gruppen. Du lyder som en intelligent person, og du lyder også modig og stærk. For når du ved, hvad der sker, når man står imod gruppepres, så forstår jeg det som om, at du allerede har prøvet at stå imod gruppepres. Derfor tænker jeg, at du måske også er modig nok til at tale med dem om det her?

Det jeg også vil sige til dig, er helt klart nemmere sagt end gjort. Men hvis du har mod på det, så synes jeg, du skal prøve at holde fast i dig selv og dine værdier. Jeg kan høre, at du synes, det ikke er et originalt råd. Jeg tror dog, at de fleste gode råd ikke er originale, fordi de skal kunne ramme mange forskellige. Måske handler det derfor om at forstå rådet på sin egen måde?

Som jeg har skrevet, synes jeg, at du lyder modig, selvstændig og intelligent. Måske er du derfor netop en person, som dine venner vil se op til – også når du gør noget anderledes end de andre? Måske kan du bidrage til at gøre det sejt at modstå gruppepresset? Du skriver også, at de siger til dig, at de synes, du er klog. Det tænker jeg netop viser, at de måske gerne vil lytte til dig, selvom du ikke altid vil det samme som dem?

Du siger, at du godt kan forstå, hvis dine venner føler sig bedre, når de tør gøre ting, andre ikke tør. Måske er det mest modige så netop at gøre det, de andre ikke gør. Altså at modstå gruppepresset. Måske du kan følge mig i det?

Jeg kommer til at tænke på, at gruppepres findes flere steder. Det er ikke blot vennegruppen, man kan føle sig presset af. Som menneske er man jo hele tiden en del af noget: En vennegruppe, en familiegruppe, en gruppe på arbejdet, en gruppe i skolen – alle steder findes grupper med normer og måder at gøre ting på, som man ikke er enig i; Og som man kan føle sig presset til at følge.

Livet igennem vil man blive udsat for gruppepres i skiftende sammenhænge. Måske skal man lære at acceptere, at det koster noget at give modstand til gruppen? Man må betale en pris for at bevare sig selv og stå fast på det, man tænker er rigtigt

Du har gjort dig rigtig mange tanker, og jeg håber, at du kan bruge mit svar til at tænke videre. Men måske har du også brug for at tale med nogen om det? Så du har mulighed for at uddybe hvad du mener og svare tilbage? Hvis du har det, er du altid velkommen til at ringe ind til os på nummeret: 116111.

Jeg håber, at du finder en måde at holde fast i dig selv på. Hvis du kan modstå gruppepresset og tale om hvorfor du ikke har lyst til det, de andre gør, så tror jeg, at nogle vil se op til dig. Det er dog et ansvar, som du skal have lyst til at tage, for det er svært at være den, der skiller sig ud.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget.

De kærligste hilsener fra BørneTelefonen

"det kender jeg godt" få gode råd fra panelet

Er din ven ked af det, og bekymrer du dig? Få råd til, hvordan du kan hjælpe din ven.

podcast

lyt til afsnit

"alene" hør andres fortællinger

Hør 14-årige Pelle og DJ og producer August Fenger, også kaldet ELOQ, tale om vennegrupper, og ikke at lade sig styre af andres opfattelse af en selv.

podcast

lyt til afsnit

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Læs mere her

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.