Gruppepres
Hvordan undgår man gruppepres?
Fortæl mig noget originalt. “Vær’ dig selv” og “ha’ mod til at sige nej”, hjælper mig ikke!
Mit problem er ikke gruppepres som sådan, det er hvad der kommer efter. Hvis du siger nej, anser de andre dig for at være taberen i gruppen. Selv hvis de ikke nævner det. De begynder at holde dig udenfor samtalerne, fordi hvad ved du om det? Du var ikke med til det.
“Find nogen nye venner”.
At løb væk fra problemet er ikke løsningen på alt. Skal jeg være den b*tch i gruppen der ditcher de andre? Venner er ikke erstattelig. Jeg vil have sagt farvel for langt tid siden, hvis problemet lå i deres personlighed.
“Snak med dem om det”
Tror du ikke jeg har prøvet. Vi er ikke alle sukkersøde. Og man er ikke ligefrem populær, når man går rundt og peger ud problemer man ikke vidst fandtes. Hvis der er et problem, skal det løses. Forståelig.
Men en gruppe fungere bedst, hvis man er på lige fod. Og jeg siger ikke, man ikke kan være forskellig. Hvad jeg mener, er følelsen af at være en del af noget. Hvem har lyst til at snakke med en, der ingen interesse for gruppen viser.
Mine venner siger tit “du den kloge af os” eller “vi er så dumme”. Ahaha jeg ved de prøver at hjælpe her, men det gør de virkelig ikke. Folk tager det normalt pænt til alle dem der siger fra. Og jeg tror virkelig ikke at de kan gøre det bedre end det de gør nu.
Men jeg må indrømme det pisser mig af at de skal føle sig bedrevidende. Kort sagt, tilbyder de folk, som har højst sandsynlighed for at sige nej. Generelt tilbyder de alle og det er cool. Men lyt, stemningen bliver damn akavet når nogle siger fra. Og de hjælper ikke. Jeg forstår at man føler sig bedre, når man sidder og tør shit andre ikke tør.
Ungdom, umodenhed og tid. Hvis jeg venter vokser de fra det. Men det nu ikke det jeg søger efter. Det er mit humør. Det er svært at holde humøret oppe hver gang.
“Find noget der kan få dine tanker et andet sted”
Det nu ikke et problem. Men at lukke øjne, får ikke problemet løst. Det vil stadig være der, når man vender tilbage.
“Har du snakket med andre om det?”
Ja. For at være ærlig vil jeg hellere snakke med mennesker rundt om mig i stedet for at lægge mine problemer op som display på en hjemmeside for fremmede, som man ikke kan være sikker på om de leder efter underholdning eller svar på deres problem.
Det føles som er jeg i en paradoks. Jeg har brug for at se over mine horisonter. Er der noget jeg overser? Tak på forhånd.