Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.
Hej pige på 10 år
Hej du
Jeg sidder og er meget imponeret over, det brev som du har skrevet.
Du er virkelig god til at fortælle, hvad der sker og, hvordan du har det.
Det er rigtig svært, når ens ven er bedste venner med dén, som tidligere mobbede dig. Jeg kan læse, at personen ind imellem stadig er dum overfor dig.
Det kan føles som om, at ens ven på en måde siger, at der er ok, at du er blevet mobbet af hendes bedste ven.
Jeg tænker, at din ven vil have, at Y behandler dig ordentligt
Det ville være dejligt, hvis din ven sagde stop til sin bedste veninde og forsvarede dig. Har din ven været der, når Y har været dum over for dig? Måske forsøger hun – uden så meget held … Selvom hun er din ven, kan hun jo have virkelig svært ved at sige fra over Y.
Måske har du en god lærer eller pædagog, som du kan tale med?
Jeg kan ikke læse, om I går i klasse sammen alle tre. Hvis I gør det, så håber jeg, at du har en eller to virkelig søde lærere, som du kan tale med.
De voksne på skolen har nemlig til opgave at passe på, at børn ikke blive mobbet i skolen. Eller konstant føler sig udenfor og usynlige i fællesskabet. Derfor skal de hjælpe dig og de andre piger, så det kan være rart at være i klassen, og alle føler sig velkomne.
Hvis ikke I går i klasse sammen, er det stadig en rigtig god ide at tale med en voksen på skolen.
Måske findes der nogle på skolen, som kan hjælpe jer med at få det trygt og rart.
De kan måske også hjælpe dig med at tænke over, om der er nogen fra de andre klasser, som du har fælles interesser med og kunne blive gode venner med.
Det er hårdt at føle sig usynlig
Det er så ubehageligt, når man føler, at man meget nemt kan undværes i en leg – og at man nærmest er usynlig for de andre.
Det er godt, at du kan se og forstå det. Det fortæller, at du er en klog pige, som tænker over tingene.
Det er også godt tænkt af dig at skrive herind til brevkassen. Det viser, at du godt ved, at det er godt at tale med andre om det. Når man har det så dårligt, at selvmordstanker er begyndt at dukke op – så skal man have hjælp!
Hvorfor mon du ikke kan tale med dine forældre?
Du skriver, at du ikke har talt med dine forældre om det. Det fortæller mig, at du måske har svært ved at ’få hul igennem’ til dine forældre?
Derfor tænker jeg, at du måske har brug for lidt ideer til, hvem du kan tage fat i og hvordan – se her:
Hvis hvis det føles umuligt at tale med dine forældre og andre voksne, du kender, så må du tale med andre voksne.
Du har altid os
At blive ramt af selvmordstanker fortæller mig, at du har brug for at tale med nogen. Selvmordstanker og ’usynlighed’ har det med at vokse, når man går rundt alene. Det kan nemlig være meget svært at hjælpe sig selv. Det er vigtigt at tage fat i andre mennesker, man kan tale med. På den måde kan man få gode ideer og input fra andre personer, som man kan måske kan bruge.
Jeg vil foreslå dig at ringe til BørneTelefonen. Nummeret er 116 111.
Her kan du tale med en sød voksen, og I kan sammen tale jer frem til, hvad du kan gøre og hvordan.
Du kan ringe én eller flere gange – og du bestemmer, hvad I skal tale om.
Du lyder som en virkelig rar person, der godt ved, hvor betydningsfulde venner er – og at det er vigtigt, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Jeg forestiller mig derfor, at du med tiden vil få flere kontakter og venner end du har lige nu.
Mange hilsner BørneTelefonen
