Min mor har demens

Kære pige,  Mange tak for dit brev. Jeg vil til at starte med sige at du er rigtig god til at beskrive, hvordan du har det og de ting som du oplever. Du skriver din mor har fået sygdommen demens og at du er bange for at hun skal dø alt for ung. Du skriver også at du ikke tør sige det til nogen. Det vil jeg gerne prøve at hjælpe dig med.  

Du lyder som om, du er en rigtig god datter, der bekymrer sig for hvordan din mor har det og hvordan det skal gå med hende og din familie. Det er meget betænksomt af dig at læse om demens og involvere dig på den måde i sygdommen. Det kræver mod og evne og er derfor ikke noget alle børn tør og kan. Det jeg ved om demens er, at det kun er nogen gange, det er arveligt og, at det er forskelligt hvor lang tid man lever afhængigt af den type demens man har. Alzheimers demens, som din mormor har, er f.eks. én type. Heldigvis er alle mennesker jo forskellige, og der er derfor også nogle, der lever i mange år med deres demens-sygdom.  

I løbet af det sidste års tid lyder det til at der er sket ting i dit liv, som har gjort at du tænker over døden og bliver bange for at miste dem som du elsker. Ligesom du mistede din morfar, har jeg talt med en pige som mistede sin farmor som hun også var meget tæt på. Pigen tænkte rigtig meget over døden i perioden bagefter og var bange for at hendes forældre og søster også skulle dø. Selvom det var rigtig hårdt så gjorde det, at hun siden da har været meget opmærksom på, hvem der virkelig betyder noget for hende, at pigen gør hvad hun kan for, at de og hun selv har det godt og at sætte pris på de gode ting de har sammen. Selvom pigen aller helst ville have beholdt sin farmor i mange år mere, så er hun rigtig glad for at hun, som barn og unge, tænker på at få det bedste ud af livet – det håber jeg, at du også kan forsøge at gøre sammen med dem som betyder noget for dig.

Jeg ved godt at det kan være svært at se det gode, når der sker noget der gør en bange og ked af det. Det er normalt at have det sådan, så grunden til jeg skriver det til lige netop dig er fordi, jeg faktisk synes, du allerede nu tænker meget over, hvad der ville være godt for din familie, hvilket er utroligt flot, og noget jeg ved din familie ville sætte pris på hvis de vidste det. Måske du også ville synes om at starte på en lille bog om din mor, så du altid kan huske hende også selvom hun måske bliver mere syg? Det kan være med små historier om noget i laver sammen, noget hun har sagt, fotos du tager og sætte ind eller hvad du nu synes er bedst for dig.   

Noget du dog skal vide og ikke må glemme er at du stadig er et barn og at det derfor aldrig er din skyld at noget er svært og hårdt for dine forældre. Det er ikke dit ansvar, at din familie har det godt – det er altid de voksnes ansvar. Det er derfor heller ikke dit ansvar om, I har råd til mad og tøj. Når der sker triste ting reagerer man tit forskelligt. Nogen viser at de er kede af det og andre kan virke vrede fordi de bliver bekymrede og bange. Nogen kan faktisk komme til at skyde skylden på noget helt andet, som f.eks. arbejde. Jeg ved ikke om det måske er fordi din far er ked af din mor er blevet syg, at han virker til at hade sit arbejde? Lige meget hvordan man reagerer er det dog vigtigt, at man snakker sammen om hvordan man har det og er åbne overfor hinanden. Du kunne måske fortælle din far, mor og søster hvordan du har det - og huske på, at det er helt ok at blive ked af det og også at holde fri fra bekymringer og hygge med veninderne og familien.  

Alle har brug for at snakke med nogen når man er bange og ked af det. Jeg er derfor rigtig glad for du skrev til brevkassen. Du er god til at beskrive dine følelser og bekymringer, og jeg er derfor overbevist om, at andre tager dig alvorligt og vil hjælpe dig, hvis du fortæller dem om det. Du har måske en lærer, en tante eller en anden voksen, der ville være god at snakke med? Du er også altid velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen og snakke med en rådgiver.  Nummeret er 116 111, og det er gratis at ringe. Rådgiverne er vant til at snakke med børn og unge om alt muligt – også det, der ellers kan være svært at snakke om.  

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen