Føler mig magtesløs og fanget

Kære pige på 19 år.

Jeg er virkelig glad for, at du har rakt ud til os.

Det kræver mod at sætte ord på, hvordan man har det, især når du mister troen på lyset, og måske har gået alene med dine tanker og følelser i noget tid. 

Jeg kan godt forstå, at du har haft brug for at dele det med nogen, og jeg er derfor rigtig glad for, at du valgte at dele det med mig. 

Du er altid mere end velkommen til at række ud til os – for at få et kram!
Jeg har lyst til at sige til dig, at det ALDRIG er pinligt, at have brug for et kram og nogle som lytter. Og her hos BørneTelefonen står vi ALTID klar til at lytte til dig og lige præcis det du har brug for
– og samtidig har jeg lyst til at sende det største virtuelle kram til dig.

Det lyder til, at du ikke har fortalt det til nogen, hvordan du har det? Det kan føles meget ensomt og ubehageligt at gå med alle dine svære tanker alene. Du har skrevet det til mig, og det er jeg virkelig glad for. Jeg vil nemlig gerne hjælpe dig med at prøve at finde ud af, hvad du kan gøre for at få dit liv tilbage til play igen.

Det gør mig ondt at læse, at du går og føler dig alene

Jeg tænker på, hvordan det mon var for dig at skrive dine følelser og tanker ned? Og følelsen af endelig at formulere, hvordan man ærligt har det, og dermed opleve at blive lyttet til. Mon det har gjort, at det ikke føles helt lige så svært at være i? Sådan kan det nemlig godt føles, når man endelig siger det højt til nogen.

Noget, som man har gået med alene i lang tid, kan blive tungere og tungere at bære rundt på. Når man så deler det med nogen, kan det føles lidt lettere. Måske kan du genkende noget af det?

Din læge kan også være en vej til at få mere hjælp Selvom du allerede er i behandling for din spiseforstyrrelse, kan der være behov for støtte til andre ting, som fylder i dit liv lige nu. Når man har det så svært, som du beskriver, er det ikke altid nok kun at få behandling for spiseforstyrrelsen. Der kan også være brug for samtaler med en psykolog eller anden støtte, som hjælper med de tanker og følelser, der gør, at man mister modet. Det kan også være, at de behandlere, du allerede er i kontakt med, kan hjælpe med at finde frem til den rette ekstra støtte for dig. Du skal ikke stå alene med følelsen af at være ved at give op.

Når du beskriver, at du føler dig ved at give op, tænker jeg i hvert fald, at du har behov for at der sker noget ekstra i denne periode.

Jeg tænker derfor, at nu hvor du har været så sej og modig at skrive dine tanker og følelser til mig, så ville det være en rigtig god idé at finde en person i dit liv, som du tænke videre sammen med. Hvad finders der af muligheder? Det vigtigste er, at det er en person, som du er tryg ved og stoler på. Det kan være en lærer, en venindes forælder, din faster eller en anden voksen. Hvilken voksen kunne det være for dig?

Du har også den mulighed at tale med en rådgiver her, der ved rigtigt meget om spiseforstyrrelser – og derfor ved, at der kan være brug for at supplere med andre tilgange i en periode.

Du skriver også at dine forældre er kede af det

Jeg ved ikke om det skyldes at de bliver kede af det når du er ked af det? Men jeg får lyst til at spørge dig om du har prøvet at snakke med dine forældre om alle dine svære tanker og omkring hvordan du går og har det lige nu? Måske du kunne vise dem det brev, du har skrevet til mig? 

De allerfleste forældre har det godt med at vide, hvordan de kan hjælpe. Når forældre gør noget konkret, så kan bekymringer for ens barn føles meget mindre. Det kan være langt bedre at være åben end at forsøge at ‘skåne’ dem.

Sikke et godt og empatisk hjerte du har
Du afslutter dit brev med at skrive, at du selv drømmer om at hjælpe børn og unge der har det svært. Det gjorde virkelig indtryk på mig.

Når man skal hjælpe andre, der er hårdt ramt, er det en fordel, at man selv har erfaringer og kender til meget svære perioder. Derfor tænker jeg, at du i remtiden vil kunne bruge dine erfaringer til at hjælpe andre.

Altså wow, hvor det bare fortæller mig, at du er en meget empatisk person med et godt hjerte.

Mens du i dit brev beskriver, at du sidder med nogle svære følelser lige nu, så gør du dig stadig tanker om at hjælpe andre mennesker. 

Samtidig får jeg lyst til at sige, at det er helt okay, hvis du lige nu ikke har overskud til at hjælpe andre. Når man selv har det svært, er det vigtigt først at få den støtte og omsorg, man har brug for, før man hjælper andre. Du fortjener nemlig også selv at blive passet på!

Selvom du skriver, at du føler at det er umuligt og at det måske ikke er så nemt at hjælpe andre når du har det sådan. Så vil jeg bare minde dig om, at det er super menneskeligt at alle engang imellem kan have mindre overskud at dele ud af.

Måske kan du tænke på det sådan, at det ikke er egoistisk at tage imod hjælp –  tværtimod. Når du giver dig selv lov til at få støtte, passer du på dig selv. Og med tiden kan det måske give dig mere overskud til at være den, du drømmer om at være for andre børn og unge.

Brug for at tale mere med BørneTelefonen eller HØRT
Hvis du har lyst til at tale mere om, hvordan du har det, så er du altid mere end velkommen til at kontakte os igen, og du kan ringe til BørneTelefonen på 116111, hvor vi altid er klar til at lytte til dig, så du ikke behøver at sidde med dine svære følelser selv. 

Jeg vil også gerne henvise dig til Børns Vilkårs andet rådgivningstilbud HØRT som er gratis hjælp og rådgivning til unge i alderen 15-24 år. Du kan finde hjemmesiden her.

De kærligste hilsner og kram fra
BørneTelefonen