Kære du,
Mange tak for dit brev, som jeg vil gøre mit allerbedste for at svare på. Jeg synes faktisk, du er rigtig god til at forklare, hvordan du har det, og det, du skriver, giver bestemt mening. Jeg kan godt høre, at du kæmper med nogle svære ting, og det er rigtig godt, at du har skrevet herind for at få hjælp.
Du fortæller, at du i længere tid har skåret i dig selv, men er kommet fra det her i sommer. Du beskriver så fint, hvordan selvskade før har hjulpet dig med at opleve kontrol med dine tanker og følelser, at du manglede denne oplevelse af kontrol, og derfor begyndte at træne og bekymre dig om vægt, mad og krop.
Du fortæller også, at du altid har haft problemer med at være i din krop og at du er utilfreds med den. Du beskriver, hvordan du fik det dårligt over hvor meget du spiste, følte du ikke var i kontrol og derfor begyndte at kaste op, når du havde spist.
Alene dét at du er så bevidst om, hvad det er, der får dig til at handle, som du gør, er et godt udgangspunkt for at få det bedre. Og det er utrolig sejt, at du spørger, når du ikke helt føler, det er normalt.
De eksempler du giver, viser et mønster, som jeg kender fra mange af de unge jeg har talt med, som har en spiseforstyrrelse. Det er meget vigtigt, at kroppen får nærring nok og på din brev kan jeg få et indtryk af, at din krop ikke altid får det den har brug for. Og det er godt, at du reagerer når du har behov for at løbe 8 kilometer efter du har spist.
Jeg får lyst til at fortælle dig, hvad jeg ved om selvskade og spiseforstyrrelser. For at sulte sig, overspise og kaste op er også en form for selvskade af kroppen, fordi den har brug for næringsstoffer til at kunne bære dig gennem hverdagen.
Når man nægter kroppen mad og kaster det op, man har spist, så forstyrrer man de processer, der er en naturlig del af det at opretholde livet. Det giver skader på tænder, knogler og organer, når det står på i længere tid.
Derfor er det ekstremt vigtigt at få hjælp til at stoppe med denne nye form for selvskade og i stedet finde ud af, hvorfor man har brug for denne kontrol, således at man kan føle sig bedre tilpas i sin krop, og få et mere uproblematisk forhold til mad og træning.
Fordi at føle man kan være i sin egen krop og være tilfreds med, hvordan den ser ud, er uafhængigt af, hvad andre synes, som du også er inde på. Men det er noget man kan arbejde med og blive bedre til.
Måske lagde du mærke til, dengang du skar i dig selv, at det ikke hjalp på smerten i det lange løb. Det forholder sig lidt på samme måde med spiseforstyrret adfærd. Jo mere man taber sig og oplever, at her er noget man kan finde ud af, jo større bliver behovet for at kunne kontrollere, hvad man spiser og vejer.
Og uden man mærker det, har man faktisk mistet kontrollen, fordi man altid lige kan spise lidt mindre, veje lidt mindre, eller spise ukontrolleret, få dårlig samvittighed over det, og straffe sig selv ved ikke at spise noget eller kaste op. Det er sådan det er at have en spiseforstyrrelse. Det er dén, der kontrollerer én.
Både selvskade og spiseforstyrrelser er ret alvorligt og noget man skal have hjælp til at komme fri af.
Jeg tænker på, om du har talt med nogen om det her? Som jeg læser det du skriver, så har du haft det dårligt mentalt, også da du var yngre. Har du mon fået hjælp dengang?
Under alle omstændigheder synes jeg, det vil være rigtigt godt, hvis du taler med din læge om det. Lægen vil være i stand til at vurdere, hvad der er i gang hos dig, og hvilken hjælp du har brug for. Du finder din læges navn, adresse og tlf. nr. nummeret på dit gule sundhedskort.
Mon du har hørt om Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade? Her kan du anonymt og gratis få råd og hjælp fra professionelle rådgivere, der ved rigtig meget om, hvad du står i lige nu. Du kan ringe, skrive eller møde op personligt. Der er også hjælp at hente for dine pårørende. Du kan læse mere her Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade her.
Jeg tænker også, at det ville være en god idé at dele med nogen i din omgangskreds, hvordan du har det. Kunne det være dine forældre, eller andre i familien, en ven, træner eller underviser?
Når jeg nævner det, er det fordi spiseforstyrrelser og selvskade trives rigtig godt i det skjulte. Og en del af at gøre sig fri af en spiseforstyrrelse eller at stoppe med at selvskade handler om at få det frem fra skyggerne. Derudover er det hårdt arbejde, og du har brug for al den støtte og hjælp, du kan få.
At du har rakt ud efter hjælp, er et kæmpe stort og vigtigt skridt på vejen. Det fortæller mig, at du har selvindsigt, mod og styrke – meget vigtige drivkræfter i livet, som du skal være stolt af. Jeg håber, du vil være stærk og modig lidt endnu og kontakte din læge og Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade, så du kan få yderligere hjælp.
Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111 – Der er voksne rådgivere, du kan tale med hele døgnet.
Ønsker dig alt det bedste!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen