Kære pige på 19 år.
Det er rigtig godt, at du skriver ind til BørneTelefonen. Det er virkelig sejt.
Jeg kan læse i dit brev, at du er begyndt at have et forstyrret forhold til mad og din krop. Jeg kan virkelig godt forstå, hvis det påvirker dig, og fylder meget i din hverdag. Jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig!
Du skriver, at du i løbet af det sidste år, er begyndt at løbetræne.I starten var det en positiv oplevelse, men i takt med at du begyndte at tabe dig, så blev dit forhold til mad mere og mere forstyrret, og du er endt med at føle dig nærmest besat af at tabe dig.
Du fortæller også, at du har tabt omkring 7 kilo på 4 måneder, og at du træner og løber 6-7 gange om ugen. Det har så medført, at du svæver mellem restriktioner og overspisning, hvor du er begyndt at kaste op bagefter, fordi du fortryder at have spist.
Det hele munder ud i en konstant følelse af skam, og du fortæller, at du nærmest ikke tænker på andet end mad, og den dårlige samvittighed du mærker, når du ikke følger dine restriktive planer. Du siger så, at du virkelig ønsker at få kontrollen tilbage, så mad og træning ikke behøver at fylde ligeså meget.
Kære du, til at starte med, så vil jeg lige sige, at du har en enorm evne til at analysere dig selv, og fortælle om alt det, der går og fylder i dit liv, og hvorfor du tænker, det er endt sådan. Det er der ikke mange der kan, til den grad du gør det i her. Det er virkelig sejt!
Jeg kan så godt forstå, hvis du føler, at det hele er for meget lige nu, og at du er enormt presset for tiden. Det er slet ikke meningen, at mad, vægt og motion skal fylde så meget, og være så negativt, som det er for dig lige nu. Og jeg tror at det er vigtigt, at du får noget hjælp.
Hvad er et forstyrret forhold til mad og krop?
Nu kan jeg jo ikke diagnosticere dig. Men jeg tænker, at du har analyseret helt rigtigt, når du skriver, at du har udviklet et forstyrret forhold til mad og din krop.
Du skriver, at du håber, at vi har et råd til dig. Derfor håber jeg at det er okay, at jeg fortæller lidt om spiseforstyrrelser.
Det er som sagt ikke for at diagnosticere dig med en spiseforstyrrelse. Men mange af de ting du beskriver, har ligheder med nogle af symptomerne i spiseforstyrrelser. Derfor vil jeg lige gennemgå, lidt af hvad spiseforstyrrelse kan indebære, så kan du se, om det hjælper dig lidt til at forstå noget af det, du oplever.
Bagefter vil jeg fortæller lidt om, hvad man så kan gøre ved det. Hvad tænker du mon om det?
Mange andre unge, der skriver ind med en begyndende spiseforstyrrelse, vil kunne genkende mange af de følelser og oplevelser, som du giver udtryk for her. Især det her du nævner med, at du går med en nærmest konstant følelse af skam, især når du ikke følger de restriktioner, som du har lavet.
Jeg ved ikke, om du ved det, men når man taber sig meget på kort tid, ligesom du har, så er kroppen faktisk i et stadie af sult. I det her stadie, så forbrænder kroppen af sig selv, for at holde sig i live, hvilket er hvorfor man taber sig.
Men når man er i et stadie af sult, over længere tid, så udløser kroppen faktisk nogle bestemte hormoner, der forsøger at fortælle hjernen, at man skal skal ud og finde noget næring med det samme, så kroppen ikke skal blive ved med at æde sig selv.
Det resulterer ofte i, at man simpelthen ikke kan fokusere på andet end mad hele tiden. Fordi kroppen “skriger” efter næring.
Derfor så ender mange ofte med at “overspise” i det her stadie, fordi kroppen jo simpelthen har brug for mere næring end normalt, da den jo er i et underskud.
Men når man først har udviklet et forstyrret forhold til mad og ens krop, så kan den her helt naturlige proces af sult og næring, ende med at give en følelse af skam og forkerthed.
Det kan være alt fra følelsen af at være “mæt”, som nogle har forbundet med følelsen af “forkert” eller “tyk”, til overtrædelsen af restriktioner, som giver nogle en følelse af at miste kontrollen. Mon det også er sådan, det er for dig?
Grunden til at jeg fortæller dig det her, er fordi at den negative cyklus, du er endt i her, er enormt vigtig at få hjælp til at komme ud af. Det er nemlig et farligt sted for kroppen at være i længe, og det kan både påvirke ens hoved, ens social liv, og mange andre aspekter af ens liv.
Mon du også oplever, at det er begyndt at påvirke andre områder af dit liv?
Jeg får lyst til at spørge dig, hvorfor du mon har haft det her behov for kontrol i dit liv lige nu? Det er ikke sikkert, at du selv ved det.
Men du skriver, at det skete “helt naturligt”. Men jeg undrer mig over, om der mon har været noget andet i dit liv, der har skabt behovet for at kontrollere din vægt til den her grad?
Grunden til at jeg spørg dig om det, er fordi at ofte, når folk begynder at udvikle symptomer på en spiseforstyrrelse, så er det faktisk fordi, at der foregår noget andet i deres liv, som fylder enormt meget. Det kan give en følelse af “kaos“.
Når noget i ens liv er kaotisk, så kan det at styre ens krop og vægt være en måde at få en følelse af kontrol.
I starten, så kan det måske give en god følelse indeni, ligesom da du begyndte at løbe. Men på sigt, som du selv så flot har identificeret, så tager den kontrol overhånd, og bringer alle mulige problemer og ubehag med sig. Og så kan få det rigtig dårligt og føle en masse skam, som du beskriver i dit brev.
Mon det også har været sådan for dig?
Du kan få en masse hjælp
Derfor er det vigtigt, at man også får hjælp til at identificere og håndtere de her andre ting i ens liv, der skabte behovet til at starte med!
Og det er præcis sådan noget, du faktisk kan få hjælp til at finde ud af og arbejde igennem. For heldigvis, så er der en masse hjælp og støtte at hente, også for dig!
Først og fremmest, så tænker jeg på, om du mon har snakket med nogen om alt det, som du har skrevet til os omkring?
Kan du dele det med dine forældre eller andre?
Det kunne for eksempel være din mor eller far, en onkel eller moster, eller nogen helt andre, som du føler dig trygge ved.
Det kan nemlig være enormt rart og vigtigt, at du får noget støtte fra nogen i din tætte omgangskreds, i den her periode, hvor du skal arbejde på at få et bedre forhold til mad og din krop.
Det kan godt virke grænseoverskridende for mange at tale højt om, fordi det føles meget privat eller fordi man måske skammer sig over det. Men faktisk, er der rigtig mange der oplever, at så snart de siger det højt, så giver det allerede en lettelse. Måske du også følte en lettelse, da du skrev ind til os?
Din læge kan hjælpe dig
Derudover, så vil jeg anbefale dig at lave en tid hos egen læge. Din læge kan nemlig hjælpe dig med at få noget professionel hjælp, for eksempel fra en psykolog eller andet terapeutisk tilbud. Det er især her, at langt de fleste udvikler de redskaber, som de skal bruge til at få et bedre forhold til mad, træning og deres krop!
Og du har faktisk ret til gratis psykologhjælp, indtil du er 24 år.
Derudover, vil jeg også give dig en henvisning til Foreningen Spiseforstyrrelse & Selvskade. Her kan du læse meget mere om spiseforstyrrelser, og faktisk søge gratis individuel og gruppebaseret terapi, fra nogle eksperter indenfor området.
Jeg vil også give dig et link til Psykiatrifonden, hvor du kan finde gode råd og information om spiseforstyrrelser. Det tænker jeg, du vil synes er relevant?
Du har en enorm evne, til at analysere og forklare om det, som der foregår inde i dig, og i dit liv. Det synes jeg er virkelig modent og stærkt, og det viser mig, at du har modet og viljen til at gå videre med det her, og til at sige det højt til nogen andre i dit liv, så du kan få den hjælp og støtte, som du har brug for.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget. Og at du kan se, at der faktisk er en masse hjælp at hente, så mad og træning ikke skal fylde ligeså meget for dig mere!
Og så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind til BørneTelefonen igen, eller ringe ind på 116 111, hvis der er mere, eller noget helt andet, som du har brug for at snakke om.
Kæmpe stort knus og kram fra
BørneTelefonen.
