Kære 12-årige pige.
Tak for dit fine og ærlige brev til os her på BørneTelefonen. Man kan hverken sende for korte eller for lange breve til os, så du skal slet ikke undskylde længden på dit brev. Du beskriver så fint, hvad det er for nogle tanker, du går rundt med, og jeg håber sådan, at mit svar kan hjælpe dig.
Du fortæller i dit brev, at du har en spiseforstyrrelse og er indlagt. Jeg kunne forestille mig, at behandlingen hjælper dig til at få spist mere. Derfor er din menstruation også vendt tilbage, men nu fylder en følelse af skam hos dig. Du skammer dig over, at du nu spiser mere, og du vil ikke af med din spiseforstyrrelse. Du er også bange for, at dine forældre ikke ville gøre noget ved det, hvis du tog på igen.
Kære du, hvor er jeg ked af at høre, at du føler skam. Og jeg tror på, det må være hårdt at være i den situation, du er i lige nu.
Menstruation – et sundhedstegn
Mange synes, at det er træls at have menstruation, og det kan man synes af forskellige årsager. For eksempel fordi det kan være bøvlet, når man skal i svømmehallen eller til idræt, eller fordi man altid skal have et bind eller en tampon klar i tasken. I dit tilfælde er du ked af din menstruation, fordi det vidner om, at du måske har taget lidt på i vægt igen. Men i virkeligheden er menstruation faktisk et sundhedstegn. Et tegn på at kroppen fungerer, som den skal. Det kan somme tider være en hjælp at huske på, når man føler skam eller irritation over sin menstruation.
Det her med din menstruation er måske blot en lille ting i en større situation. Men uanset hvad fylder det hos dig, fordi det minder dig om tiden før, du fik en spiseforstyrrelse. Er det mon korrekt forstået?
Spiseforstyrrelse og frygt
Jeg er ked af at høre, at du havde det så skidt, at du blev indlagt. Men jeg tænker, at det er fordi, du er et sted lige nu, hvor du har brug for støtte og hjælp. Når man har en spiseforstyrrelse, kan det sommetider gå så vidt, at man får brug for professionel hjælp. Jeg er derfor sikker på, at du er i trygge hænder og får den rette hjælp lige nu.
Du ved sikkert godt, at kroppen har brug for mad og næring for at den kan udvikle sig, og for at man har energi til at klare sig igennem en almindelig dagligdag. Men selvom du nok inderst inde godt ved det, er du alligevel bange for, at du tager på igen. Og du vil egentlig slet ikke af med din spiseforstyrrelse.
Ofte er det sådan, at man udvikler en spiseforstyrrelse af en eller anden dybereliggende årsag. Måske fordi der er et eller andet, man går rundt og er ked af, eller fordi der er noget, man gerne vil ændre på, som man ikke kan ændre på, eller fordi man er inde i en svær periode i livet af den ene eller den anden årsag. Ved at kontrollere hvad man spiser, oplever man pludseligt en form for kontrol over situationen. Man oplever, at man endelig har kontrol over noget. Kan du mon genkende den følelse?
Ved så at slippe af med spiseforstyrrelsen igen, kan det føles som en form for kontroltab – og det kan virke rigtig skræmmende. For hvad så nu?
Men det at have en spiseforstyrrelse hjælper desværre ikke på det, som rent faktisk var problemet til at starte med. Når det så er sagt, så er det bare ikke altid, at man ved, hvad det egentlig var, som gjorde, at man udviklede spiseforstyrrelsen i første omgang. Og det skal man i langt de fleste tilfælde have noget hjælp til at finde ud af og få løst, så man kan få det bedre. Giver det mon mening?
Selvom du lige nu er indlagt og får hjælp og behandling, får du måske alligevel en følelse af at stå alene med dine tanker og følelser? Måske du oplever, at dine forældre ikke kan forstå, hvorfor du ikke vil tage på igen? Og måske er det derfor, at du bliver bange? Fordi I ikke ser ens på tingene?
Bekymrede forældre
Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at du får talt med de professionelle omkring dig, og at du eller dine behandlere inddrager dine forældre. Jeg tror nemlig, at de professionelle kan hjælpe med at skabe en mere fælles forståelse mellem dig og dine forældre. Jeg tror, det kan hjælpe jer, hvis dine forældre prøver at sætte sig ind i dine tanker og bekymringer, og hvis du har overskuddet, at du så også prøver at sætte dig ind i deres.
Det er nemlig tit sådan, at forældre synes, det er rigtig svært, hvis deres børn har det skidt. Hvis ens barn har en spiseforstyrrelse, kan det være svært for forældrene at vide hvad de skal gøre, og måske dine forældre ikke helt ved, hvordan de skal hjælpe dig.
Derfor oplever du måske, at de gerne vil have, at du tager på igen. Og det gør dig bange, for du har ikke lyst til at slippe af med din spiseforstyrrelse. På den måde er I to helt forskellige steder med to helt forskellige syn på situationen. Derfor er det vigtigt, at i får hjælp til at tale sammen om tingene, så i forstår hinanden.
Den rette hjælp og støtte
Som jeg nævnte før, tror jeg inderst inde godt, at du ved, at det er nødvendigt at spise mad, for at din krop kan fungere. Men det er lettere sagt end gjort. Derfor kræver det hjælp fra behandlere på sygehuset, måske psykologer eller din egen læge og også fra din familie.
Og når du på et tidspunkt bliver udskrevet fra sygehuset, kan det godt være, at du stadig har brug for noget hjælp. Der findes en organisation, der hedder Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Her tilbyder de både anonym rådgivning, samtaleforløb, hjælp til de pårørende og meget mere. Hvis du har lyst, kan du prøve at kontakte dem. Det kan du også gøre allerede nu, selvom du er indlagt. Det kan somme tider være meget rart at høre, hvad andre professionelle har af gode råd.
Du er også mere end velkommen til at kontakte os igen på chat, SMS, brev eller du kan ringe helt anonymt og gratis til en af vores søde rådgivere og tale tingene igennem.
Jeg tror på dig!
Du har udvist virkelig stort mod ved at skrive ind til os og dele dine tanker med os. Det kan være virkelig svært at gøre, men du har været så sej at gøre det, og det udviser mod og viljestyrke. Den viljestyrke kan hjælpe dig til at få det bedre.
Jeg håber, du kan bruge mine råd, og jeg ønsker dig alt det bedste!
Kram fra BørneTelefonen
