Brev

Ingen appetit

Hej

jeg er en 16 årige pige

jeg ved ikke rigtigt hvad der sker med mig lige nu, men det er som om jeg har mistet min appetit til at spise

det kan godt være det lyder dumt men jeg er lidt bekymret for mig selv

er der nogen der ved hvad det kan betyde?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.

Kære pige på 16 år

Du skriver at du ikke har nogen appetit og at det gør dig lidt bekymret. Hvor er det godt at du reagerer, når du kan mærke, at der er noget som ikke helt er som det plejer at være.

Det, du gør lige nu – at dele din bekymring – er et vigtigt første skridt. Jeg vil gerne hjælpe dig så godt jeg kan.

Det lyder som om, du går igennem noget, der føles forvirrende og måske lidt skræmmende. Når man mister appetitten, er det sjældent kun et spørgsmål om mad.

Kroppen og sindet hænger tæt sammen, og nogle gange kan vores følelser eller bekymringer vise sig som noget fysisk – som at vi ikke har lyst til at spise. Det er ikke dumt at være bekymret for det. Det viser bare, at du passer på dig selv og lytter til din krop.

Der kan være mange grunde til, at du har det sådan her

Måske er der noget, der fylder for dig lige nu – skole, venner, forventninger, måske noget helt andet, som du ikke engang kan sætte ord på endnu?

Hvis du måske føler dig stresset, ked af det eller overvældet, kan det også påvirke både din krop og dit sind. Og det er helt okay. Det er helt normalt, at vores appetit kan blive påvirket, når vi føler, at vi bærer på meget indeni.

Jeg ved selvfølgelig slet ikke om det er sådan noget der rumsterer rundt inde i dig, det er blot nogle forslag, som du måske kan genkende dig selv i?

Det kan også være, at din krop bare går igennem en masse forandringer. Når man er 16 år, sker der meget både fysisk og mentalt.

Hormonelle forandringer, nye tanker og følelser – det kan alt sammen påvirke, hvordan du har det, uden at det nødvendigvis føles som noget, du har kontrol over.

Jeg kan se at du har krydset feltet af som hedder spiseforstyrrelse – jeg tænker at du måske er bekymret for om det er det der er på vej?

Og det er rigtig godt at være opmærksom på, men det er slet ikke sikkert at det er det.

Jeg ved godt at det kan virke utrolig skræmmende, men du skal vide at du gør det helt rigtige, ved at række ud efter hjælp allerede nu, hvor du mærker en forandring.

Jeg tænker at det ville være rigtig rart for dig at snakke med nogen om din bekymring

Det kan for eksempel være dine forældre, en lærer, et andet familiemedlem, eller en helt anden. Det vigtigste er at det er en person som du føler dig tryg ved og stoler på.

Jeg ved godt, det kan føles svært at åbne sig, men det kan gøre en stor forskel. Det hjælper nogle gange bare at sige tingene højt. Hvis det føles nemmere, kan du også skrive det ned, som du har gjort her.

Har du hørt om Headspace?

Det er et fantastisk rådgivningstilbud, som hjælper unge med alle typer problemer. Du kan måske ringe ind til dem og fortælle lidt om det du oplever. Så kan de fortælle dig lidt om hvad de kan tilbyde, og hvordan de kan hjælpe og støtte dig lige nu.

Headspace er et fantastisk netværk man kan trække på, når man har svært ved at se, hvor man skal gå hen efter hjælp og støtte. De er virkelig gode til at holde unge i hånden, på vejen mod bedring, og også gode til at hjælpe en med at finde ud af hvorfor man har det som man har det.

Det gode ved Headspace er også at de har fysiske centre rundt i landet, så du kan møde op og snakke med en rådgiver. Det er der mange som synes er rart. Du kan også ringe til dem, hvis det føles bedre.

Vi er her altid for dig!

Jeg håber at du kan mærke at jeg virkelig gerne vil hjælpe dig. Du kan altid skrive til os igen eller ringe til os på 116111, så finder vi sammen en vej, og finder ud af hvad næste skridt skal være.

Husk at du allerede har taget første skridt!

Jeg ønsker dig alt det bedste – ring altid til os hvis du har brug for det

De kærligste knus og kram fra BørneTelefonenHeadspace

har du en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er alvorlig, og det kræver hjælp fra en voksen. Det er derfor vigtigt at du fortæller nogen om din spiseforstyrrelse. Det er kun din læge, der kan sige, om du har en spiseforstyrrelse eller ej.

En spiseforstyrrelse kan vise sig på mange måder. Det kan være, at du spiser meget, at du næsten ikke spiser, at du kaster op eller at du træner meget.

Nogle beskriver også en spiseforstyrrelse som deres bedste ven, fordi den kan føles tryg. Men de beskriver den samtidig som deres værste fjende, fordi den får dem til at blive syge. Det kan føles hårdt at kæmpe imod sin spiseforstyrrelse, men det er heldigvis muligt at få det bedre.

Her på siden kan du få gode råd mod spiseforstyrrelser, få hjælp til at vende de negative tanker og øve dig i at få et mere positivt selvbillede.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat