Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Snapchat

Hejsa

jeg er en pige på 12 år som har et problem
alle mine venner skriver på snap og laver aftaler der

jeg er ikke gammel nok til at have snap men føler mig udenfor.
ja jeg har deres telefon numre men de gider bare ikke skrive vis de tager nogen steder hen.
vær gang jeg prøver at fortælle mine forældre siger de det er brok og så tar de min telefon!

hjælp mig!

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Mange tak for dit brev. Jeg er glad for at du har skrevet herind, jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.

Jeg kan godt forstå, at du kan føle dig udenfor, når du oplever at alle dine venner har snapchat, og laver aftaler igennem Snapchat. Det er ikke spor rart at føle sig udenfor, og jeg kan godt forstå at du har et ønske om at få Snapchat, så du også kan kontaktes den vej igennem.

Det lyder også som om det er rigtigt svært at tale med dine forældre om det, hvis de hver gang du nævner det, tager din telefon. Det kan være rigtig svært for dine forældre at imødekomme dit behov for at få snapchat, da man skal være 13-år før man er gammel nok til at have en Snapchat konto, selvom jeg er sikker på, at de et eller andet sted godt forstår, at du gerne vil have en, så du kan skrive med dine venner.

Jeg tænker først og fremmest på, om du mon har fortalt dine forældre, hvordan det føles ikke at have en Snapchat og ikke kun har sagt til dem at du gerne vil have Snapchat? Nogle gange hjælper det på ens følelse af at være uden for fællesskabet at få det fortalt til nogen.

Ligeledes tænker jeg på, om du mon har snakket med dine venner omkring din følelse af at være udenfor, når du oplever, at de laver alle aftaler over Snapchat?

Måske de slet ikke ved, at du føler dig udenfor. Derfor tænker jeg, at det kan være rigtig hjælpsomt for dig at fortælle dem om dine tanker og tydeliggøre overfor dem, hvordan du føler dig udenfor når de ikke kontakter dig, når de fx tager nogle steder hen.

Er det en mulighed for dig at snakke med dem om det? Måske vil de forstå det og måske kan de være med på at lave aftaler et andet sted end på Snapchat?

Hvis du har Facebook, kan du evt foreslå dem om I kan skrive sammen den vej igennem? Og ellers vil jeg foreslå dig, at de/du fx ringer til hinanden eller prøver at Facetime med sammen?

Begge dele er nogenlunde hurtige veje at kontakte andre igennem, at sende en SMS kan godt tage lidt længere tid. Hvis det fx er det der er grunden til at dine venner foretrækker at snakke sammen over Snapchat, så kunne facebook eller opkald være en hurtigere måde at komme i kontakt.

Nogle gange skal man selv begynde at gøre noget andet, før de andre også opdager, at der er andre måder og steder man kan lave aftaler med hinanden igennem.  Jeg ved godt det kan være svært, at være den der kommer med nye forslag og ændringer. Hvad tænker du mon om at prøve at foreslå at i kan lave aftaler et andet sted?

Jeg tror på, at du kan finde modet frem til at snakke med både dine forældre og dine venner, ligesom du fandt modet frem til at skrive dette brev.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine forslag, og at du vil overveje at snakke med dem om, hvordan I kan løse denne situation så du ikke skal føle dig holdt udenfor. Du er altid velkommen til at kontakte os igen enten ved at ringe på 116111 eller skrive til os.

Bedste hilsner

BørneTelefonen

 

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat