Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fomo

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver herind, når du går rundt med det pres for hele tiden at være social. For dig, føles det som om, at dit hoved siger til dig, at du ikke må tage hjem, selvom du har det fysisk dårligt eller ikke har overskud. Så er det endt i at du er flækket fuldstændig sammen i tårer når du kom hjem. Det lyder virkelig ubehageligt, at du mærker et så stort pres for ikke at gå glip af noget. Jeg vil rigtig gerne dele mine tanker om fomo og mine idéer til, hvad du kan gøre her.

Du har allerede taget det første vigtige skridt, ved at være opmærksom på, at du har fomo, og har et ønske om at få det under kontrol. Det er rigtig godt! For når man er opmærksom på sine følelser, kan man begynde at arbejde på, hvordan man håndterer dem.

Det er helt almindeligt at få fomo – det kan alle mennesker få. Det kan måske også være ekstra presset, når man er ung, og føler man skal ud og opleve alt muligt og få mange venner og lave noget hele tiden. Men når man har fomo, kan det godt føles som et pres – ligesom jeg hører det også gør for dig. Så kan man føle, at man er kedelig og ikke får noget ud af livet, hvis man ikke laver noget. Kan du mon følge mig i den tanke?

Men der er også en rigtig stor værdi i at være hjemme og være sig selv. Det er vigtigt at huske på. Man er ikke kedelig ved at være hjemme. Det har alle mennesker brug for. Det ved du sikkert allerede godt, men det kan være rart at blive mindet om.

Jeg kommer med nogle forskellige idéer, til noget du kan prøve af, for at komme fomo’en til livs:

  • Lav en aftale med dig selv om, at du skal tage direkte hjem tre dage om ugen (eller hvad du synes er bedst). På den måde, bliver du lidt tvunget til at ‘vælge’ de hyggeligste sociale ting ud og får ro de andre dage.
  • I forlængelse af det: Prøv at husk dig selv på, at det, at have planer og sociale aftaler handler om at man skal hygge sig og have det godt. Ikke bare at man er til stede, for ikke at gå glip af noget. Måske kan du tænke tilbage på, hvilke aftaler du synes har været hyggeligst før i tiden, og huske at prioriter disse i fremtiden
  • Begræns din tid på sociale medier: Sociale medier kan forstærke følelsen af fomo ved at vise andre, der har det sjovt med hinanden. Det kan være svært, ikke at sammenligne sig med, hvis man er derhjemme Prøv at øv dig i at begrænse din tid på sociale medier så godt som du kan.
  • Lav en liste over ting du synes er hyggelige at lave når du er hjemme. Så kan du måske sætte dig for, at lave én af tingene hver uge?
  • Tal med nogen om det: Det kan være rigtig rart at tale med nogen om, hvordan du har det. Det kan være en stor lettelse, og måske kan de endda selv genkende det. Det kan både være en god ven eller dine forældre. Du må også altid ringe ind på BørneTelefonen på 116111, hvis du har mere lyst til at tale med os om det.

Jeg håber, du kan bruge nogle af mine forslag til at få noget hjælp. Når du har prøvet et eller flere af mine forslag, kan det være, du skal kontakte os igen. Det kan godt være du skal prøve nogle ting af og se hvordan det virker.

Husk at vær tålmodig med dig selv, og giv dig tid til at slippe af med følelsen af ikke at ville gå glip af noget. Sådan noget kan godt tage lidt tid at vende rundt på. Men jeg tror på at du kan! Og det er så godt at du holder fast i, at ville have det bedre. For det er ikke meningen at man skal have så meget fomo, at det er svært at tage hjem, selv når man har det fysisk dårligt.

Jeg sender dig en masse gode tanker, og håber at det går godt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Social kontrol Andre der hjælper

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Dansk stalking center

Hjælp til dig, der er er udsat for chikane og kontakt mod dit ønske
Læs mere

Exitcirklen

Samtalegrupper for unge udsat for psykisk vold (13-17 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat