Kære pige på 15 år,
Hvor er det godt, at du skriver. Jeg ved fra andre, at det kan være svært at sætte ord på vold i familien. Det gør du rigtig flot.
Mange unge tænker, at det er deres egen skyld. Det er ALDRIG de unges skyld, at de skal udsættes for fysisk og psykisk vold. Det er dine forældre, der skal passe på dig, til du bliver 18 år. De skal give dig tryghed og et hjem, hvor du kan udvikle dig. Det lyder ikke til, at dine forældre magter det lige nu. Derfor har du ret til hjælp fra andre voksne.
Du skriver, at du gerne vil have en anden familie. Det ved jeg ikke om du kan få. Men du kan få hjælp til at forandre din situation, som den er nu. Og du har ret til at blive hørt og inddraget, så der lyttes til dine ønsker og behov.
Kender du en voksen, som du har tillid til? Det kan være din lærer, som har pligt til at hjælpe, når hun/han kender til, at der er en ung, der ikke har det godt. Det kan også være, at der er en i din familie eller en vens forældre, som kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen. Måske har du mod til selv at kontakte din kommune?
Kommunen skal hjælpe børn og familier, der ikke har det godt. Deres vigtigste opgave er at hjælpe børn og unge, så de er trygge. Men de har også mulighed for at hjælpe hele familien. Det er deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til lige præcis dig og din familie. Det gør de ved at tale med dig og senere med din familie – og måske også med andre, der kender til dig og din situation, så de kan få et godt billede af problemerne.
Når de har undersøgt det, beslutter de, hvordan de kan hjælpe bedst. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcist, hvordan de vil hjælpe dig, og om de vil finde en ny familie til dig. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at du har ret til at blive hørt og sige din mening.
Måske er du bange for, at tingene vil blive værre, når kommunen får det at vide? Det kan fx være, at du er bange for, at dine forældre vil blive meget sure. Fortæl den voksne fra kommunen, hvis du er bange. Så skal de finde en måde at passe på dig på. Så der ikke sker dig noget.
Jeg forstår godt, hvis det jeg har skrevet, virker uoverskueligt for dig. Du kan måske starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke. Du kan også skrive på chat og sms. De kan fortælle dig om bisidderordningen fra BørneTelefonen. En bisidder er en voksen, som kan gå med dig til møder i kommunen, når du skal fortælle om, hvordan du har det.
En bisidder kender også meget til børns rettigheder og kan derfor også fortælle dig om de rettigheder, du har. Du kan, hvis du har lyst, læse mere om det her https://bornetelefonen.dk/bisidde
Jeg håber, at du holder fast i dit seje mod og får taget det næste skridt mod hjælp. Når du rækker ud her, kan det også vise andre børn og unge, at der er mulighed for at få hjælp, når man ikke behandles okay. Det er virkelig stærkt gået!
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
