Kære søde dig
Mange tak for dit brev – jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig, så godt som jeg overhovedet kan. Først og fremmest vil jeg sige, at det er utrolig flot, hvordan du er i stand til at sætte en masse ord på de følelser og tanker, som du oplever. Du er rigtig god til at beskrive, hvordan din situation er, og det lyder som om, at det kan føles meget svært at være dig indimellem. Du forklarer, at du har oplevet flere venner, som har forladt dig unden grund, og du forklarer også, at du har haft nogle hårde år i folkeskolen, og dertil må jeg bare sige, at det lyder rigtig svært og urimeligt. Jeg er dog glad for at høre, at du har fået det bedre nu.
Du er ikke alene
Jeg tror bestemt ikke, at du er den eneste, som kan opleve, at det er svært at være i en vennerelation. Faktisk er der rigtig mange unge mennesker, som skriver til os om netop dette emne – og du skal derfor vide, at du slet ikke er alene med følelsen, selvom det godt kan føles sådan.
Forsøg at snakke med dine venner?
Du beskriver, at du kan have en tendens til at skubbe folk væk, at du føler dig fanget, og at du ikke kan lide følelsen af, at folk forventer noget af dig. Her bliver jeg nysgerrig på, hvad du mon føler, at andre forventer af dig? Måske er det følelsen af, at du skal præstere noget bestemt eller leve op til nogle bestemte krav for at være en god ven? Uanset hvad må du huske på, at ingen er perfekte – og der findes ingen mennesker, som er den perfekte ven. Når du får følelsen af, at din ven eller veninde forventer noget af dig, kunne det måske være en idé at spørge denne ven eller veninde, om de rent faktisk har denne forventning til dig – eller om det i højere grad bare er noget, som du forestiller dig. Måske viser det sig, at din ven eller veninde slet ikke har de forventninger, som du tror?
I det hele taget tænker jeg, at det er rigtig god idé at snakke med dine venner om de følelser og tanker, som du har. Hvis det føles overvældende eller grænseoverskridende, kan du i første omgang nøjes med at snakke med én af dine venner, som du føler dig tryg ved. Du kunne starte med at fortælle denne ven, at du foretrækker, at jeres aftaler har et sluttidspunkt, og at du bedst kan lide, når jeres aftaler er planlagte – og ikke spontane. Hvis du føler dig tilpas i samtalen, kan du forsøge at fortælle din ven, at du kan opleve angst og en omklamrende fornemmelse, når du er sammen med andre. Du kan også fortælle, at du kan have en tendens til at panikke i forbindelse med soveaftaler – og at du har svært ved at finde ro i nogle situationer. Måske viser det sig, at din ven er rigtig forstående og gerne vil forsøge at hjælpe dig. Venskaber og relationer kan være komplekse, og det er vigtigt at sætte ord på de ting, som fylder i venskabet – for på den måde kan det bedst udvikle sig og vokse sig stærkere.
Du skal iøvrigt huske på, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at indgå i et venskab på. Hvis du kan mærke, at du eksempelvis har et behov for planlagte aftaler med et sluttidspunkt, er det fuldstændig i orden! Det er blot vigtigt, at du sætter ord på dette behov, så dine venner bedst muligt forstår dig. På den måde skabes de bedste betingelser for et langt og sundt venskab.
Snak med en voksen?
Hvis du ikke føler, at det hjælper at snakke med din ven, kan du også forsøge at tage en snak med en voksen. Det kunne være din mor, din lærer, din bedsteforældre – eller måske du kunne forsøge at tage kontakt til din skolepsykolog på dit gymnasie? At snakke med en voksen kan virkelig hjælpe, når man har det svært med vennerne. De kan lytte, give gode råd og komme med et andet perspektiv, som man måske ikke selv har tænkt på. Det kan gøre, at man føler sig mere støttet og får ideer til, hvordan man bedst kan håndtere situationen.
Når din hjerne tager afstand…
Du forklarer rigtig godt, at din hjerne tager afstand til situationen, når du bliver tætte med folk. Det må føles rigtig svært. Men du forklarer også, at dine venner har opført sig dårligt over for dig, og at nogle af dine venner endda har fortalt dig, at dine tætte veninder ikke fortjener dit venskab. Det er enormt tarveligt – og slet ikke i orden! Jeg kommer derfor til at tænke på, at den afstand, som din hjerne skaber, når du bliver tætte med folk, måske kan skyldes en frygt for sårbarhed eller tidligere dårlige erfaringer? Hjernen bruger nemlig disse forsvarsmekanismer for at beskytte sig mod potentiel smerte eller afvisning. Uanset hvad skal du vide, at der bestemt ikke er noget galt med dig eller din hjerne – for din hjerne prøver nemlig bare at beskytte dig.
Vi vil gerne tale med dig
Det er altid en mulighed at ringe til os på 116111, hvis du har brug for det. Vi har åbent hele døgnet, og vi vil enormt gerne snakke med dig, hvis tankerne pludselig fylder meget. Det er vigtigt, at du tager dine egne følelser og tanker alvorligt – og du må endelig ikke tøve med at række ud, hvis du har behov for det.
Selvom det kan føles skræmmende og svært at være åben og ærlig omkring sine følelser, så er det vigtigt at forsøge. Du har allerede taget et flot skridt i den rigtige retning ved at skrive til os på BørneTelefonen, og du har allerede vist, at du er enormt god til at sætte ord på det, der fylder inde i dig. Derfor har jeg en stor tro på, at du har modet og viljen til at tage snakken med din ven, din mor, din lærer eller måske din skolepsykolog. Jeg hepper på dig!
Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen
