Brev

Ad(h)d, forståelse og efterskole?

Hej børnetelefon.

Jeg er en pige på 12 år. Mit problem er simpelt men alligevel slet ik. Jeg går i 7 klasse på en folkeskole. Min bedsteveninde er lige flyttet og bla bla. Hun flyttede så langt væk og vi havde derfor aftalt vi skal på efterskole samme i 9. Problemet er at man jo skal klare sig selv ret meget der, og jeg er bange for jeg har adhd.

Der er bare ingen der forstår det, og folk skal altid bare sige “nej du har ej” eller “ik joke med spdan noget” når jeg siger det. Det er så frustreerende. Selv mine forældre forstår intet, så de fik mig chekket for epelipsi fordi de trode det var det jeg mente. Jeg er egentlig bare baange for om jeg kan klare mig på efterskolen hvis jeg har adhd eller noget der ligner. Jeg kan allerede ik overskue noget som helst, og keg kan især ik organisere.

Oveni det, så ksn jeg f.eks 5 minutter efter at ha brugt min mobil, ikke vide hvor den er , og det sker altså dagligt med sko, taske, nøgler, kort, mobil osv. Det er virkelig svært at leve såden, om jge har det eller ej, men vil så gerne på efterskole. Hvad skal jeg gøre for at folk kan forstå mig. Og i timerne fokuserer jeg så meget på at fokusere, at jeg glemmer at fokusere? Det giver ikke mening jeg ved det og det nok derfor folk ik forstå mig. Det jeg mener er, at mine tanker eller øjne ryger på andet end det jeg skal, og nå jeg så prøver at koncentrere mig, kan jeg seriøst ikke tænke på andet end at jeg skal følge med, og så hører jeg intet, det sker hver dag. Flere jeg sidder ved siden af i klassen bliver sure fordi jeg ikke sidder stille fordi de forstår ikke jeg ik kan.

Jeg får kommentarte på det dagligt men det sker når jeg ik tænker over det. Så tripper mit ben totalt eller jeg vipper frem og tilbage, nogengange forstår jeg ik opgaven selvom jeg tror jeg gør, og sp får jeg self også skæld ud for det. Virkelig undskyld for sp langt et brev, men er der noget jeg kan gære så folk forstår mig? Jeg kommer dagligt i problemer eller skænderier pga mit temperament, og folk forstår bare ik at jeg kommer til at sige dumme ting og jeg fortyder altid og tilgiver den anden person hurtigt, men de forstætter med at være sure.. det svært at forklare, men vil virkelig håbe i kan hjælpe så de forstår mig!

Please!! PS ved godt det ikke er nok symptomer til at have adhd, men der er så meget andet og jeg har gået med tanken i snart et år uden nogen har taget mig seriøst.

Pige, 12 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak fordi du deler din historie med BørneTelefonen. Du behøver slet ikke at undskylde for et langt brev. Det er helt op til dig, hvor meget eller hvor lidt du har lyst til at fortælle.

Jeg kan sagtens forstå, at du bliver frustreret over, at ingen forstår dig eller tager dig seriøst. Det kan på ingen måde være rart for dig.

Det er også helt forståeligt, at du er bange for, om du kan klare dig på efterskolen, hvis du f.eks. har adhd.

Jeg tror, at det er vigtigt at huske på, at der er nogle dygtige og søde lærer på de fleste efterskoler. Så hvis du f.eks. har svært ved at koncentrere dig eller holde styr på din mobil, nøgler, sko og andre ting, så er der nogle voksne til at hjælpe dig.

Det er jo sådan, at de voksne har ansvaret for, at du har det godt – både i skolen og derhjemme. Så hvis du taler med en voksen om, hvordan du har det, skal de hjælpe dig. Det har de pligt til. Vidste du det?

Det lyder som om, at dine forældre har prøvet at hjælpe dig. Det er trods alt godt. Men nogle gange kan det være svært for forældre at forstå børn.

Dine forældre har vist også haft lidt svært ved at forstå dig, siden de fik dig tjekket for epilepsi, selvom det ikke var det, du mente.

Og som du selv skriver, så kan det også være svært for andre folk eller andre fra klassen at forstå, hvorfor du tripper med dine ben eller siger nogle ting, som du fortryder.

Jeg tror, at det er vigtigt at blive ved med at prøve at forklare, hvordan du har det. Både fordi det kan være godt at komme ud med sine tanker og følelser – i stedet for at gå med det indeni. Men også fordi det nogle gange kan tage lidt tid for andre at forstå, hvordan du har det. Giver det mon mening for dig?

Jeg tror, at jeg ville prøve at tale med de voksne igen, hvis jeg var dig. Du kan f.eks. sige til dine forældre:

”Jeg har det svært, og jeg er bange for, om jeg har adhd. Jeg har brug for, at I hjælper mig.”

”Jeg føler ikke helt, at nogen tager mig seriøst eller forstår, hvordan jeg har det. Jeg har brug for, at I hjælper mig, så jeg kan få det bedre og blive klar til efterskole.”

Måske kan du selv prøve at skrive nogle sætninger eller nogle tanker og følelser ned. Det er nogle gange rart at være lidt forberedt, når man skal tale med sine forældre. Tror du, at det ville hjælpe dig?

Du kan også prøve at vise dine forældre dit brev til BørneTelefonen, hvor du har været virkelig god til at forklare, hvordan du har det. Hvad tænker du mon om det?

Det kan være, at dine forældre også kan hjælpe dig med at tale med din egen læge igen. Hvis du har skrevet nogle tanker og følelser ned, er det måske også nemmere for dig at forklare lægen, hvad du mener.

Lægen ved jo rigtigt meget om adhd og mange andre ting. Det er kun ham/hende, der kan vide, om du faktisk har adhd eller om det er noget helt andet. Men uanset hvad, så synes jeg ikke, at du skal gå og være frustreret og have det svært. Det har du ret til at få hjælp til.

Nogle gange kan det også være godt at tale med en anden voksen om det. Det kan være en god lærer eller en fra din familie f.eks. en moster eller en bedsteforælder. De kan måske også hjælpe dig med at få dine forældre til at forstå dig bedre. Hvem tror du, at du bedst ville kunne fortælle det til?

Dine forældre er også meget velkommen til at ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57, hvis de ikke helt ved, hvordan de skal hjælpe dig bedst.

Du må også altid ringe til BørneTelefonen på 116 111. Eller chatte eller skrive med os her: https://bornetelefonen.dk/faa-hjaelp/. Vi er her for at hjælpe dig.

Jeg synes i hvert fald ikke, at du skal gå og have det svært og være bange for, om du har adhd eller lignende. Derfor håber jeg, at du vil blive ved med at prøve at tale med de voksne om det, så du kan få hjælp hurtigst muligt.

Du virker som en virkelig sej pige. Jeg er derfor sikker på, at du nok skal finde frem til, hvad der er den bedste løsning for dig.

Masser af kram fra BørneTelefonen.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen