Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Alt går galt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tusind tak for dit brev. Du beskriver dine følelser så fint. Jeg kan godt forstå, det gør virkelig ondt, når du oplever, at du er ved at miste din ven. Du skal vide, du ikke er den eneste, der føler sådan. Der er mange børn, som kontakter Børnetelefonen, der har det præcis som dig.

Jeg kan godt forstå, det er hårdt at se din ven sammen med hendes andre venner, nu hvor du savner hende så meget.

Du fortæller, at du oplever, hun er anderledes, når hun er sammen med de andre, end når I to er sammen. Måske er det faktisk fordi, at I jeres venskab, kan hun bare være sig selv uden at skulle være noget bestemt.

Det er tit sådan at venskaber er forskellige. Nogle venner føler man sig tættere forbundet med end andre. De nærmeste venner er dem, man ved, man altid kan komme til uanset hvad. Der hvor man ikke behøver være noget særligt, men bare være den man er.

Måske har din ven lige nu brug for at have flere venner. Lige som du fortæller, du også har flere venner. Selv om hun har flere venner end dig, kan det jo godt være, at du fortsat er en af hendes nærmeste venner. En som hun ved, hun altid kan komme til. Som du siger, tror du ikke hun føler, I er ved at miste hinanden.

Jeg er glad for at høre, at du også har andre venner. At du endda har en anden ven, som du kan betro dig til om dine følelser.

Jeg kan godt følge dit dilemma med, at når du bruger tid på den ene ven, går den fra den anden. Det er nok sådan det er, når man er så heldig som dig at have flere venner. Jeg tror bare det vigtigste er, at I ved, at I altid kan komme til hinanden, uanset hvor meget I er sammen.

Jeg kan godt forstå, du synes det er svært, om du skal fortælle din ven, hvordan du har det. Samtidig tænker jeg også, at det er jo fordi, hun betyder så meget for dig, at du savner hende. Det tror jeg faktisk, hun vil blive glad for at høre. Det må være dejligt for hende at have sådan en god ven som dig.

Som jeg skrev er du ikke er den eneste, der har det sådan. Hvis du har lyst kan du gå ind på børnetelefonens hjemmeside og læse om børn, der har det som dig. Her er linket:Hvad er Børn Hjælper Børn?

Du er også altid meget velkommen til både at chatte, sms eller ringe til børnetelefonen på tlf. 116111

De bedste ønsker til dig fra

Børnetelefonen

Social kontrol Andre der hjælper

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Dansk stalking center

Hjælp til dig, der er er udsat for chikane og kontakt mod dit ønske
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat