Kære pige på 18 år.
Tusind tak for dit brev, hvor du beskriver dine tanker omkring et eventuelt skoleskift. Du skriver, at du ikke har talt med nogen om, hvordan du har det, og jeg vil derfor starte med at sige, at jeg synes det er super stærkt af dig at skrive herind til os. Jeg vil også fortælle dig, at vi snakker med rigtig mange unge, der har samme tanker som dig – skal jeg skifte skole, eller skal jeg blive? Jeg vil prøve at hjælpe dig med at få sorteret lidt i alle de tanker, du har lige nu.
Først og fremmest tænker jeg, at du skal spørge dig selv, hvad det mon er der gør, at det hele pludselig er vendt til noget negativt henne på gymnasiet? Du fortæller nemlig, at du har haft det super godt både i 1.g og i 2.g, og jeg går ud fra, at det er de samme personer du går i klasse med nu (i hvert fald sådan stort set). Så har de ændret opførsel, eller kan det måske være noget andet, der spiller ind, når du føler dig udenfor?
Du fortæller, at din kæreste lige har været dig utro, og at dine forældre er ved at blive skilt. Det er to ting, der griber meget ind i ens liv, og som påvirker ens humør og overskud. Har du mon nogen du kan snakke med om de ting? For måske er alle de tanker du naturligt har om det, noget der kan forstærke din følelse af ikke at høre til. Hvis man ikke selv har noget overskud men faktisk går og er ked af det indeni, så kan man ubevidst sende et signal til andre om, at man ikke har lyst til at være social. Kan du mon følge mig i det?
Kunne du måske tage en snak med en af dem, du før havde et godt forhold til i klassen om, hvordan du har det lige nu? Jeg tænker, det vil være rart for dig at få lukket op og få sat ord på, at du faktisk føler dig mega meget udenfor. Måske vil du så finde ud af, at de andre ikke har haft til hensigt at holde dig udenfor overhovedet. Og på den måde vil du måske kunne komme stille og roligt ind i fællesskabet igen.
Nu ved jeg ikke, om du har nogle søskende, eller om du har en tæt ven/veninde uden for skolen? Jeg tænker du har brug for at snakke med en, du har tillid til omkring de ting, som foregår hos dig privat lige nu – altså både det om din kæreste og om dine forældres skilsmisse. Det kunne være en ven/veninde, søskende, men det kunne lige så vel være en lærer, studievejleder, et andet familiemedlem eller hvem du nu føler du har mest tillid til.
Du nævner i slutningen af dit brev, at du ikke har talt med dine forældre om, hvordan du har det lige nu. Mon du ville have mod på at gøre det? Du kunne eventuelt vise dem dit brev (og mit svar), hvis du ikke orker at starte snakken. Så kan de meget nemt sætte sig ind i, hvad det er, der rører sig hos dig lige nu.
Det er svært for mig at sige til dig helt konkret, om et skoleskift vil være det bedste for dig. Du har været glad for at gå på gymnasiet i både 1.g og 2.g, og du har planer om at starte på universitetet sommeren 2021. Ud fra den måde du beskriver dine tanker omkring det på, lyder det som om du inderst inde tænker, at et skoleskift ikke vil være løsningen. Et skoleskift kræver jo også overskud: Nye venner, nye lærere, måske nye fag osv. Måske er det ikke det du har brug for lige nu?
Du har gode planer for fremtiden, og du vil gerne have gode karakterer, så du kan komme på universitetet. Jeg tænker du skal bruge det som motivation til at komme op og afsted om morgenen og til at tage skridtet ift. at få talt med nogen om, hvordan du har det lige nu. Det er jeg sikker på du har styrke og mod til at gøre.
Det kan også være du har lyst til at tale om tingene med en herinde hos os. Så kan du enten ringe/sms’e/chatte med BørneTelefonen på 116111. Der sidder en voksen, som er vant til at tale med unge klar til at tale med dig.
Vi har også samlet en række gode råd ift. skoleskift inde på vores hjemmeside. Måske kan du bruge noget af det: Guide: Skoleskift
Du kan også få lidt afklaring i form af en samtale med studievejlederen, der er tilknyttet jeres gymnasium. Det kan i hvert fald aldrig skade. Studievejlederen har nemlig stor erfaring med at tale med unge, der er ramt af krise.
Jeg håber du finder vejen og sender dig de bedste tanker.
Mange hilsner fra BørneTelefonen
