Vildt nervøs for at sige noget eller fremlægge i skolen:(

Kære pige på 13 år,

Tak for dit brev. Hvor er det godt at du skriver. Du er virkelig god til at sætte ord på dine tanker og følelser.

Det lyder rigtig godt, at du er glad for skolen og at du klarer dig godt. Det er bare rigtig ærgerligt at du har fået frygt for at fremlægge. Jeg kan godt forstå at det går dig på.

Jeg tænker, at du skal have noget hjælp til at få nogle gode oplevelser med mundtligt engelsk hurtigst muligt. Det er rigtig vigtigt. Og de voksne omkring dig skal hjælpe dig med det. Det er vigtigt at din engelsklærer forstår, hvordan du har det. Og at din lærer skal hjælpe dig tilbage i alle timerne med at få nogle positive oplevelser. Hvis du synes det er svært selv at tage den snak, vil jeg anbefale at du får hjælp af dine forældre. Det tænker jeg, at de gerne vil hjælpe med - de har jo allerede skrevet til læreren.

Det kan være at du for en periode, skal prøve ikke at fremlægge alle opgaver. Men at fremlægge en eller to. Det kan også være at det er en idé, at du laver opgaverne sammen med en klassekammerat, så I kan støtte hinanden. Det vil måske også være en idé, at I får mulighed for at fremlægge for hinanden i mindre grupper på 3-5 stykker. Det kan føles mere trygt. Eller at du øver dig sammen med nogen fra klassen - måske efter skole, så I er det lokale, hvor I plejer at fremlægge. Jeg er sikker på, at andre i klassen også synes, at det ville være godt. Der er nemlig mange som også føler sig usikre og utrygge ved at stå foran andre og fortælle om et emne. Derfor er det godt, at du og dine forældre tager det op. Den slags skal du prøve at tale med din lærer om, så I kan lave en god plan. For det er bare så vigtigt at du får nogle gode oplevelser med fremlæggelser.

Du skriver at du er perfektionistisk og selvkritisk. Det er rigtig flot at du har denne selvbevidsthed og at du er opmærksom på det. At være perfektionist er oftest et godt træk, bare ikke når det er med til at udvikle en hård selvkritik. Det er nok vigtigt, at du øver dig på ikke at være for hård ved dig selv. Måske skal du øve dig i at sige pyt, når tingene ikke lige går helt som planlagt eller forventet. Det vil gavne dig i mange sammenhænge og er godt at øve sig på allerede nu. Måske kan du tale med dine forældre om dette, så de kan støtte dig og hjælpe dig.

Det er så vigtigt at man får hjælp af de voksne omkring én, når man kan mærke noget er svært. Derfor håber jeg at du kan bruge mine råd og få arbejdet med frygten, så du får det ok igen. Og at dine forældre og lærere vil hjælpe dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen