Brev

Skoletræthed og angst

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du
Tusind tak for dit brev. Det er et meget meget sigende brev. Du forklarer på en fantastisk tydelig måde, hvordan du har det og hvad du mærker, når du føler dig presset. Det er så grundigt beskrevet, så det er meget tydeligt, at det må være svært for dig. Selv om du ikke har mødt forståelse hos blandt andre forældre og veninder, så ved jeg, at der er andre, der har det som dig, og jeg er sikker på, at de vil blive lettede, når de læser din beskrivelse.
Du spørger, om der er andre måder at slippe af med angsten på end at tale med en psykolog. Det tænker jeg, at der er. Jeg vil gerne give dig nogle ideer til, hvordan du måske kan gribe det an. Jeg håber, du kan bruge dem til noget.
Jeg tænker, at det må have været en kæmpe sejr at opleve, at det hjalp på angsten og selvtilliden, da du kom på sprogrejse. Tænkte du mon sådan på det? Jeg bliver nysgerrig efter, om du har tænkt på, hvorfor det hjalp på angsten? Kan du mon komme på nogen forklaringer på det? Var det mon fordi du fik nogle andre venner/veninder? Eller var det mon fordi, du kom væk fra skolen og familien? Der kan også være nogle helt andre forklaringer. Nogle gange kan det være godt at tænke på, hvad der gør, at vi får det bedre og ikke kun tænke på, hvad der gør noget svært. På den måde kan vi forsøge at få mere af det, der er godt for os. Forstår du mon hvad jeg mener? Jeg tænker på, om du kan gennemskue, hvad der var så godt for dig, da du var på sprogrejse?
Du skriver, at angsten bliver værre, når du kender mere til klassen. Det tænker jeg er helt naturligt. Der findes sikkert flere forklaringer på det. En af dem kan måske være, at du gerne vil leve op til de forventninger, du tror, de andre har til dig? Måske er der også nogle, du gerne vil have får et godt indtryk af dig? Det kan også være, at du ser, hvordan andre reagerer/opfører sig, når der bliver fremlagt og måske bryder du dig ikke om den reaktion/opførsel? Er der noget af det, du kan genkende, eller kan du finde nogle helt andre forklaringer? Det kan også være, at du ikke kan finde nogen fornuftige forklaringer. Angst er som regel ikke særligt fornuftigt. Det kommer jo af nogle følelser og oplevelser, som kan være svære for os helt at gennemskue.
Du spørger, om der er andet du kan gøre end at tale med en psykolog for at slippe af med angsten. Det tænker jeg, at der er, men jeg kunne godt tænke mig at stille dig nogle spørgsmål i forhold til det med at bruge en psykolog. Det håber jeg er i orden.
Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan din tidligere psykolog var? Du skriver, at angsten var på sit højeste, når du skulle tale med psykologen. Du skriver også, at du egentlig ikke følte, det hjalp. Når du har det sådan, så kan jeg godt forstå, det ikke er dét, du har allermest lyst til. Jeg tænker på, om din og psykologens kemi mon passede sammen? Når man skal tale med en psykolog eller et andet menneske, så er det ekstremt vigtigt, at kemien passer, så man kan føle sig godt tilpas. Jeg tænker også på, hvordan I talte sammen og om hvad? Nogle psykologer har nogle bestemte metoder, de bruger. Det kan være nogle bestemte måder, de stiller spørgsmål, eller nogle bestemte måder, de forklarer om angsten. Nogen bruger hypnose eller meditative teknikker - det er forskel på hvordan psykologer arbejder. For nogle kan det ene metode være rigtig godt og for andre vil det ikke være godt. Jeg tænker på, om det mon ville være en hjælp for dig at finde en anden psykolog - en som passer til dig?  
Kender du andre, der har været til psykolog? Måske kan du få mulighed for at drøfte, hvilke erfaringer andre har med at tale med en psykolog. Nogle gange kan det hjælpe, hvis man kan høre om andres erfaringer – faktisk lige gyldigt om de er gode eller ikke.
Jeg bliver nysgerrig efter, om du kan forklare, hvorfor du ikke brød dig om at gå til den tidligere psykolog? Nogle gange kan det være svært at pege på, hvorfor der er noget, der ikke er, som vi ønsker det. Og måske især, når det er så tæt forbundet med nogle svære følelser. Måske kan du forestille dig, at du skriver et brev til psykologen, hvori du beskriver, hvad det gjorde ved dig, og hvad du tænker/tænkte om jeres samtaler. Tanken er, at brevet måske kan gøre dig klogere på, hvorfor du ikke brød dig om den psykolog. Brevet kan du bruge til selv at være bevidst om, hvad der ikke virker for dig, og hvad du har prøvet og ikke vil prøve igen.
Ja, jeg tænker, at der også er nogle andre muligheder. Der er nogle læger, der har samtaleforløb med deres patienter. Hvis du kender din læge godt, så kan det måske være en støtte for dig. Kan det være en mulighed for dig? Hvis lægen kender dig, kan han eller hun også være med til at pege på, hvilken type af psykolog, der kan være godt i dit tilfælde, hvis det er dét, du gerne vil prøve igen. Du kan jo også fortælle lægen om dine dårlige erfaringer og oplevelser med den tidligere psykolog.
Rundt omkring i landet findes der noget, der hedder angstgrupper. Det er grupper, hvor folk mødes og taler om angst. For nogle kan det være en hjælp, fordi de ved, at de så kan tale med andre, der har det ligesom dem selv. Den mulighed er selvfølgelig afhængig af, om du bor i nærheden af en by, hvor der er sådan nogle grupper. Det ved din læge sikkert noget mere om, og ellers kan du måske prøve selv at søge på nettet? Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få hjælp til søgningen. Rådgiverne kan være på nettet, samtidig med de taler i telefon, og så kan I søge sammen. Ville det mon være en hjælp for dig?
Du ved det måske allerede, men der er mange forskellige grunde til, at angsten kommer. Ligesom der også er mange forskellige måder at reagere på, når man mærker angsten. For nogle hænger det sammen med stress. Det behøver ikke være fordi, man er stresset på den måde, at man har travlt. Det kan også være, at man mærker stress, når man føler sig presset, og at det er i de situationer, man mærker angsten. Jeg kommer til at tænke på, om det kan være sådan i dit tilfælde? Jeg tænker på det, fordi du skriver, at du følte et pres, ved at skulle forberede dig, og at du så mærkede en tristhed og begyndte at græde. I både folkeskolen og på gymnasier er der rigtig mange både piger og drenge, der føler stress ved alt det, de skal kunne, og alt det de skal nå. Det er noget, som studievejlederne tit hører om. Jeg tænker på, om du kunne have lyst til at tale med studievejlederen på din skole?
Jeg har nu givet dig nogle forskellige ideer til, hvordan du kan gribe det an. Som du kan se, så handler alle ideerne om at tale med nogen om, hvordan du har det. Jeg tænker, det er en meget vigtig måde, for at du kan få nye tanker om angsten.  Det er jo nye tanker, der skal hjælpe dig med at få angsten til at fylde mindre. Jeg har også forsøgt at prikke lidt til dig for at se, om du mon kan komme til at tænke på en psykolog på en anden måde, end du gør nu. Jeg kan godt forstå, hvis det ikke er dit første valg, at gå videre ad den vej. Nogle gange kan man komme til at tro, at det er en selv, der er noget galt med, hvis man ikke bryder sig om en psykolog. En anden måde at tænke om det på, er at sige til sig selv, at psykologen ikke var dygtig nok til lige at fange mig. Lidt ligesom at nogle lærere også er bedre til at fange en klasses opmærksomhed end andre lærere. Men heldigvis er der andre måder. For nogen hjælper det at meditere hver dag, så man giver sig selv ro og nærvær - det giver også energi og overskud, det kan også være at lave vejrtrækningsøvelser til at få ro på, så du kan bruge en rolig vejrtrækning, hvis følelsen af pres, stress eller panik dukker op. Det kan være hjælpsomt at melde sig til undervisning, hvor man lærer det eller søge lidt efter det. Det kan også være, at andre former for motion, fx yoga, dans, sang, løb eller hvad der nu giver dig glæde og ro - hvor du slipper forventninger og giver dig fri...   
Jeg håber, at du finder energi til at arbejde videre med at finde løsninger. Jeg synes, det er så super sejt af dig, at du igen tager kampen op og gør noget ved det.  Jeg kan forestille mig, at det må være svært at være i, og at du måske ville ønske, at du bare kunne lade som ingenting. Så klap dig selv på skulderen for den styrke, du der viser. Den styrke tænker jeg, kan bære dig rigtig langt. Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med at finde en løsning som kan gøre dig tryg i forhold til at få styr på angsten - det ved jeg er muligt.
De kærligste kram og tanker fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat