Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan virkelig ikke få mig selv til at lave noget

Hej, jeg er en dreng på 16 år, som går i 9. Klasse.

Jeg har det her problem, med at jeg virkelig ikke få mig selv til at lave mine lektier eller noget som helst med skolen at gøre. Alt virker bare så ligegyldigt. Tror det har noget at gøre med at jeg virkelig ikke kan finde meningen i livet.

Nogle gange tænker jeg bare, hvad er meningen ved at være her hvis jeg alligevel hellere vil være død. Hvor jeg ikke behøver at tænke på alle de problemer jeg har. Og bare slippe det hele fri. Så hver gang jeg bare tænker på at lave noget produktivt for fremtiden virker det så meningsløst, når mit hovede Hele tiden fortæller mig at jeg nok alligevel ikke er i live til den tid.

Snakker heller ikke så godt med mine forældre. Har mistet kontakten til min mor og snakker måske 20 minutter ungenligt med min far.

Er også virkelig dårlig til at modtage kritik fra min far. Hvis jeg Fx. Ikke har lavet mine lektier og min lærer ringer hjem. Bliver min far rasende ikke bare vred men virkelig sur. Efter sådan en episode får jeg sådan en kæmpe lyst til at løbe hjemmefra eller tage ud og ryge en joint eller drikke en hel flaske vodka. Ved virkelig ikke hvad der er galt med mig.

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tak for dit brev. Når man oplever, at der er noget, der ikke helt fungerer, så er det altid godt at bede om hjælp, ligesom du gør ved at skrive til BørneTelefonen! Det viser, at man gerne vil ændre på situationen.

De ting, som du skriver om i dit brev, er ting som BørneTelefonen også møder hos andre unge. Der er derfor ikke noget galt med dig!

Jeg kan sagtens forstå, at det er hårdt at gå og tænke på, at der ikke er nogen mening med livet. Jeg forestiller mig, at det bliver ekstra hårdt, hvis man går med alle disse tanker alene. Da du skriver, at du ikke taler så meget med dine forældre, får det mig til at tænke på, om du har en anden voksen at snakke med?

Tyve minutters samtale med  nær voksen om ugen er ikke meget. Jeg fornemmer, at du heller ikke synes det? Jeg tænker, at du måske kunne finde en længere ude i familien, som du kunne tale med. En moster, eller en faster. En bedste forælder. Hvem har du?

Måske er der en voksen på skolen, som du føler dig tryg ved. Måske din læge? Som ung er det almindeligt, at man kan blive ramt af ”hvad er mening med livet”. Nogle gange skal man have hjælp til at finde ud af, hvad meningen er. Andre gange skal man prøve forskellige ting, før man finde noget, der giver mening for en. Det kan være forskellige fritidsaktiviteter, forskellige uddannelser, med mere. Hvis du har brug for hjælp til, hvad du kunne tænke dig efter 9. klasse, kan du få hjælp af “eVejledningen“. De kan hjælpe dig med at få overblik og idéer til uddannelsesvalg.

Jeg ved ikke, om du kender til “Head-Space”, men det er en rådgivning for unge. De er der for at snakke med en. Måske det kunne være meget rart, så du kan lufte lidt ud i tankerne? Er ens hoved fyldt med alt muligt, så kan jeg godt forstå, at det kan være svært at have energi til at skulle lave lektier. “Head-Space” har forskellige afdelinger i Danmark, hvor man kan snakke ansigt-til-ansigt. Har du derimod lyst til at ringe eller chatte, kan man også det.

Du skriver, at du oplever, at du ikke er god til at tage imod kritik fra din far. Eftersom at du skriver, at han bliver meget vred, så forstår jeg faktisk godt, at du gerne vil væk hjemmefra. Det er ikke rart, når andres vrede er rettet mod en. Hvis det sker igen, kunne det så være en ide at løbe en tur? Så kan du komme væk hjemmefra, samtidig med at du får brændt noget krudt af. At løbe en tur kan også være godt, hvis man har mange følelser i kroppen, eller hvis der er mange tanker, der skal ud.

Får du brug for en voksen at tale med, er du også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Vi kan snakke om lige det, som du har brug for. Fx ”hvad meningen med livet er”, hvis du har brug for motivation til at lave lektier, hvis din har er vred, eller om forholdet til din mor. Uanset hvad, er vi her for at hjælpe dig.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat