Kære dreng på 12 år
Mange tak for dit brev. Jeg ved ikke, hvorfra du har fået ideen om, at du er en asocial, handikappet dreng..? I hvert fald, så kender jeg mange mennesker med Aspergers syndrom, som hverken er asociale eller virker handikappede! Jeg kender dig jo ikke, men dit korte brev giver mig også en ret stærk fornemmelse af, at du bestemt ikke er asocial.
Jeg fornemmer, at du har de samme drømme om at leve et godt liv, som mange andre drenge på 12 år har; og jeg gætter på, at du ligesom dem ønsker at have gode nogle venner og senere hen få et job, som interesserer dig..? I bund og grund vil de fleste af os bare gerne leve et "normalt liv" (hvad det så end måtte indebære, for vi er jo alle sammen meget forskellige.)
Som jeg forstår det, har din diagnose betydet, at du nu er blevet bekymret for, om du kan leve et "normalt liv". Nu kender jeg dig jo ikke, men jeg ved, at der i Danmark lever rigtig mange mennesker med Aspergers syndrom, som har det godt, og som trives med det, de laver.
Jeg ved fra andre, at det kan være svært pludselig at høre sig selv omtalt som en person med en diagnose, men sommetider kan det faktisk også være en lettelse, fordi det kan give en forståelse af, hvorfor nogle ting måske er sværere for en, end det er for andre... Da jeg skulle svare på dit brev, besøgte jeg Aspergerforeningens hjemmeside, og der fandt jeg dette citat, som måske kan give dig lidt at tænke over (?):
"Du skal gøre dig klart, at en Asperger diagnose ikke forklarer, hvorfor du er som du er. Den fortæller blot, at du har en række personlige træk, som du har fælles med en række andre mennesker, som også kan få en Asperger diagnose. En diagnose kan skabe ro og afklaring, men du kan også blive deprimeret over muligheder som du føler, at du altid vil savne.
Du kan lade være med at kaste dig ud i noget, som du ellers ville være bange for at prøve, omvendt kan du bruge diagnosen som et hjælpemiddel til at forstå, hvordan du bedre klarer nye udfordringer."
Folk med Aspergers syndrom er lige så individuelle mennesker, som alle andre. Det er rigtigt, at folk med Aspergers syndrom ofte har en række ting til fælles; både nogle udfordringer, men ofte har de også en række fordele, som mange misunder dem. - Som fx evnen til at have blik for detaljer og til at fordybe sig.
Du skriver selv, du har brug for hjælp eller støtte, så måske er det i virkeligheden ikke så dårligt for dig, at du har fået en diagnose..? Det er nemlig sådan, at det er langt lettere at få hjælp/ støtte, hvis man har fået en diagnose.
Mange kommuner har ansat nogle folk (sommetider kaldes de aspergerkonsulenter), som ved meget om de udfordringer, personer med Aspergers syndrom kan have. Måske kan du snakke med dine forældre, om ikke I skulle prøve at få et møde med en sådan person..? Tit kan de nemlig komme med helt konkrete forslag og ideer til både forældre og lærere, så de voksne bedre kan hjælpe barnet/ den unge i hverdagen.
Jeg talte en gang med en person, der ved rigtig meget om Aspergers syndrom. Han fortalte mig, at det ofte bliver lettere at håndtere sine udfordringer, jo ældre man bliver. Måske hjælper det dig ikke så meget i de øjeblikke, hvor du måske føler dig meget anderledes? Men jeg fortæller dig det, fordi jeg tænker, det måske alligevel kan være meget rart at vide..?
Jeg gætter på, at du -ligesom alle andre unge- kommer til at få svære perioder, hvor du synes, du er meget anderledes end alle andre. (Sådan har de allerfleste teenagere det nemlig jævnligt) men jeg tror også, at du kan komme igennem de svære perioder og ende med at få et godt liv, der passer til dig.
Jeg synes altid, det er så svært at tale om, hvad der er normalt og hvad der ikke er, for når alt kommer til alt, så er vi jo alle sammen forskellige. Men hvis du med normalt mener, at du kan få venner, kæreste og et godt job, så tror jeg bestemt også, at det vil blive muligt for dig. Hvis du har brug for mere direkte rådgivning, så vil jeg foreslå dig at skrive til Chatten her på hjemmesiden eller til at kontakte BørneTelefonen på 116 111.
Mange kærlige hilsner fra BørneBrevkassen
