Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Eksamen

Hej, jeg er en dreng på 19, der lige har trukket fag til eksamen. Jeg har trukket både mundtligt og skriftligt matematik og der er ikke noget i verden, jeg har mindre lyst til. Jeg har overhovedet ikke lyst til at færdiggøre gymnasiet længere det er bare en bunke møg alt sammen.

Mine venner og jeg har det alle på samme måde og vi er næsten garanteret en lorte karakter der totalt vil ødelægge enhver form for snit, vi overhovedet kunne have håbet på.

Jeg vil gerne være dyrlæge, men der er ingen jordisk chance for at blive optaget hvis de ser at man har fået 02 eller 4 i matematik. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre og jeg føler at tæppet bare er blevet trukket væk under mig. Det føles som om hele min fremtid er ødelagt.

Dreng, 19 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 19,

Tak for dit brev til brevkassen.

Lige nu er alting vendt på hovedet for dig i verden. Ingenting er som det plejer grundet corona. Du og dine venner har været tvunget til at være undervist hjemmefra sammen med resten af Danmarks børn og unge.

Når verden lukker ned på den her måde, og alting skal gøres hjemmefra, bliver undervisningen sværere. Et fag, man måske ikke følte sig som verdensmester til i forvejen, bliver endnu svære, når man ikke har sin lærers tilstedeværelse at støtte sig op af.

Nu har du trukket fag til din studentereksamen, og jeg kan læse i dit brev, det har sat tanker i gang om, hvilken betydning det kan få for din fremtidsplaner om uddannelse som dyrlæge. Det kan jeg godt forstå!

Jeg tænker, jeg vil foreslå dig at tage fat i nogle relevante personer på din skole. Her tænker jeg særligt på din matematiklærer – måske har han/hun nogle helt konkrete forslag til steder, du kan søge hjælp eller vejledning på lige de felter, du har sværest ved i faget. Det håber jeg.

Jeg tænker også, at din studievejleder kan afklare nogle spørgsmål for dig omkring dine uddannelsesønsker. Hvad er dine muligheder mon for at tage uddannelsen, hvis snittet ikke passer med kvote 1? Kan du tage supplerende kurser efterfølgende mon? Det håber jeg, han/hun kan give dig nogle konkrete svar på.

Det er også muligt at kontakte UddannelsesGuiden. Her kan du få gratis og anonym rådgivning, hvis du har spørgsmål til uddannelse, optagelseskrav osv. Jeg tænker, at de kan fortælle dig mere om, hvad der er af muligheder for dig.

Du finder dem her: UdannelsesGuiden.

Ud over det, så tænker jeg, det er rigtig vigtigt i den kommende eksamens periode, at du giver dig selv plads til at have øv-dage. Der er bare rigtig meget lige nu, der ER rigtig øv for alle jer med afsluttende eksamener.

Jeg vil opfordre dig til at snakke med dine kammerater, der sidder i samme båd som dig, og derfor kan forstå dine frustrationer. Måske er du også så heldig, at dine forældre har overskud til at lægge ører til det hele – eller måske en anden fra din familie.

Jeg opfordrer dig til dette, da vores erfaring her på BørneTelefonen er, at mange fortæller, det sætter sig fast i tankerne og følelserne, og får lov til at fylde meget mere, end det skal have lov til lige nu. Jeg håber for dig, at du ved at få tankerne ud og igennem følelsessystemet, får givet plads til eksamenerne og den energi, det kræver.

Måske får du brug for at snakke med en rådgiver fra BørneTelefonens rådgivning i en samtale. Så vil vi sidde klar på telefon 116111 og lytte til dig. Du kan også sende sms eller chatte med os. Vi vil altid gerne prøve at hjælpe dig.

Jeg håber, du kan bruge rådene her i brevet. Jeg ønsker dig alt mulig god vind med dine eksamener.

Mange varme krammere fra

Børnetelefonen.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat