Brev

Den “nye” skolereform

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 12 årig pige

Jeg kan godt forstå, at du er trist og har mange tanker omkring din skole og din fritid. Du beskriver super godt det, som er kernen. Nemlig, at der ikke er tid til "det sjove". Hvis der ikke er tid eller energi til at lave nogle af de ting, som du elsker, går det ud over resten. Vi trives nemlig bedst, når vi også har tid til at puste lidt ud fra alle "skal-opgaverne".

Skole og uddannelse fylder mest i børn og unges liv i dag. Og det er ikke alle, der har overskud til fritidsinteresser. Der er der desværre mange, som har det lige som dig. De syntes, at det er for lange dage, og at der ikke er tid til så meget andet i deres liv. 

Det er godt, at du allerede har talt lidt med din mor om din frustration. Desværre har hun nok ikke helt forstået, hvor alvorligt det er for dig. Nogle gange skal man fortælle det flere gange, før det bliver taget alvorligt. Jeg vil derfor foreslå dig at tale med din mor igen og forklare hende, hvordan du har det. Herefter kan I måske sammen tale med din lærer og høre, om der er mulighed for at gøre noget ved det.

Din mor kan også tale med skolebestyrelsen på din skole. Hun kan fx vise dem dit meget fine brev. For jeg tror, det beskriver meget godt, hvordan mange andre børn har det. Skolebestyrelsen kan så tale om, hvad de vil gøre ved, at nogle af børnene på skolen ikke trives. 

Du kan også tale med elevrådet på din skole. Måske kan de tage skolereformen op på et møde med lærerne. 

Skolereformen bliver nemlig udført på mange forskellige måder på de forskellige skoler. Og det er også forskelligt, hvordan I elever tager imod undervisningen og længden på skoledagene. Måske kan der derfor justeres på noget på din skole, så du og de andre elever får energi til andet end skoledagen.

Jeg synes, at du har fat i en vigtig ting, når du gerne vil have tid til også at lave noget af det, som du godt kan lide. Når vi laver noget af det, vi godt kan lide, får vi faktisk energi til at lave andre ting i hverdagen. Så måske skal du, evt. sammen med dine forældre, finde tid til hvornår du kan tegne og spille.

Når man skal ændre noget, så er det en god ide, at man også får udelukket noget. På den måde kan man få indkredset problemet. Derfor vil jeg også foreslå, at du kommer en tur til lægen, hvis mavesmerterne og den manglende energi fortsætter. Det kan måske betyde, at du ikke får de vitaminer eller andet, som du har brug for. 

Jeg ønsker det bedste for dig og håber, du har fået lidt ideer til, hvad du kan gøre.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

 

Måske du kender at nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst? Så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

 

Her på siden kan du få gode råd til at få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat