Kære A
Tak for dit brev. Jeg kunne forestille mig, at det ikke har været en helt let beslutning for dig at nå frem til - at du vil flytte fra din far til din mor. Du har sikkert dine gode grunde til at ønske dette - og det tænker jeg er rigtig vigtigt, at de voksne omkring dig lytter til.
Du skriver, at du gerne vil have nogle facts. Jeg læser og forstår dette, som at du gerne vide, hvad dine rettigheder er i din situation. Det vil jeg derfor forsøge at svare dig på igennem min besvarelse af dit brev her.
Du skriver, at din far har en Bipolar sindslidelse. Jeg ved fra andre børn, at det kan være svært at bo sammen med en forældre, som lider af en psykiske sygdom. Når en forælder er psykisk syg, så påvirker det også den måde, forældre er og opfører sig på. Mennesker, som lider af denne sygdom, svinger meget i sindsstemning og humør. Jeg kunne forstille mig, at dette må være svært for dig at leve i. Jeg vil derfor starte med at sige, at du har ret til at vokse op med en forælder, som er i stand til at varetage omsorgen for dig, således at du kan trives og have det godt. Børn og unge, som har en forælder, som er psykisk syg, har ret til at få hjælp fra kommunen. Det skal du vide. Men kommunen kan ikke bestemme, om du skal bo hos din mor eller din far. Kommunens opgave er at sikre, at du har det godt, der hvor du bor - og tilbyde dig og din familie hjælp, når din far er psykisk syg.
De kan dog godt tale med dine forældre om det og måske også prøve at få din far til at forstå, at det nok er bedre, at du bor hos din mor, hvis kommunen også syntes det.
Men det er først og fremmest dine forældre, som skal blive enige om, hvor du skal bo. Her skal de selvfølgelig høre på dig og høre på, hvad du vil. Hvis dine forældre kan blive enige om, at du flytter over og bor fast hos din mor, så kan de i princippet bare gøre det. Men jeg fornemmer også, at det kan være, at de ikke "bare lige vil blive det".
Hvis din far ikke vil tillade, at du flytter, så skal din mor søge om, at du bor hos hende i statsforvaltningen. Statsforvaltningen vil så forsøge at få dine forældre til at blive enige om en løsning - og når din far er psykisk syg, så er det også noget, som de skal forholde sig til her. Hvis dine forældre stadig ikke kan blive enige i statsforvaltningen, og din far holder fast i, at han ikke vil lade dig flytte, så skal det afgøres af en dommer i retten, hvor du skal bo.
I alt dette har du også ret til at blive hørt. Du er også nu ved at have en alder, hvor myndighederne vil skulle lægge meget vægt på dine ord. Når du oveni oplever, at det er svært at bo ved din far, måske på grund af hans psykiske sygdom, så tænker jeg, at det er noget, som myndighederne skal tage rigtig alvorligt.
Helt generelt, så kan jeg også fortælle dig, at der er mange unge, som vælger at bo i et fast sted i teenageårene, og de siger fra i forhold til at bo en uge hvert sted. Så det er meget almindeligt. Det kræver noget særligt af børn og unge at bo to steder.
Du kan også selv kontakte statsforvaltningen. Du har det, der kaldes en initiativret. Det betyder, at du kan kontakte statsforvaltningen og fortælle, at du gerne vil flytte hen til din mor. Statsforvaltningen har så pligt til at indkalde begge dine forældre til en samtale. Her vil statsforvaltningens medarbejdere tale med dine forældre om dit ønske om at flytte hen til din mor.
Måske bliver dine forældre enige om en løsning her, men hvis de ikke gør, så er det stadig op til din mor at søge om, at du kan bo hos hende. Hvis du vælger at gøre dette, så har vi lavet et brev, som du kan bruge her: Initiativbrev
Du skal dog være opmærksom på, at din far kan få brevet at se. Statsforvaltningerne som du skal sende det til, finder du her>>
Nu har jeg fortalt dig lidt om de rettigheder, du har, og lidt om "systemet", som skal hjælpe dig/jer. Hvis du lige nu tænker, at det lyder godt nok noget overvældende, så kan jeg også rigtig godt forstå dig. Jeg tror derfor også, at det er vigtigt, at der er nogle voksne, som hjælper dig, så du ikke skal være alene med dit ønske - og muligvis også - dit behov for at flytte.
Vi har Børnebisiddere her i Børns Vilkår, som er vant til at hjælp børn i din situation. En bisidder er en voksen, som kender meget til børns rettigheder, og som kan hjælpe med at tage kontakt til de rette myndigheder, og som også går med børn og unge til møder og støtter undervejs. Du kan læse mere om vores Børnebisiddere her >>
Når alt dette er sagt, så tænker jeg også, om der mon kunne findes en god måde at tale med din far om, at du vil flytte, således at din far ville kunne komme til at forstå dit behov. Ville der være nogen, som kunne hjælpe dig det? Ville der være en lærer, nogle bedsteforældre, måske en af dine fars venner, din fars læge, hvis du kender personen? Nogen, som kender din far, som måske ville kunne hjælpe dig med at finde en god måde at sige det til ham på, og som måske også kunne være sammen med dig, når du taler med ham. Hvordan ville det være for dig?
Det andet forslag er, at det faktisk slet ikke er dig, som starter med at sige det til ham, men at det er din mor. Som jeg skrev før, så er det jo dine forældres ansvar at beslutte, hvor du skal bo. At din mor siger til din far, at du gerne vil bo hos hende, og de må blive enige om at det er det, du gør. Dog kommer du nok ikke uden om, at du også kommer til at tale med din far om det.
Et tredje forslag er, at du kan sende ham et brev, måske i den uge, du er hos din mor, hvor du forklarer ham, hvordan du har det og at du gerne vil blive ovre hos din mor. Det kan godt være, at han stadig vil blive sur, men ved at sende et brev får han noget tid til at tænke over din beslutning og ikke reagere sådan lige umiddelbart med det samme, som hvis du sagde det til ham.
Måske vil det også være sådan, at ligegyldigt hvor meget du anstrenger dig for, at han ikke skal blive vred, ked af det, skuffet eller andet, så lykkedes det dig ikke. Så tænker jeg, at det er vigtigt, at du holder fast i, at det handler om dit liv, og selvom din far har en sygdom, som han ikke på nogen måde selv er skyld i, så har du også ret til at have det godt og bo et sted, hvor du kan trives i det daglige.
Pyha, det endte med at blive et meget langt svar. Jeg håber, at der er noget i det, som du kan bruge. Ellers så er du også meget velkommen til at kontakte os. Det er nogen gange lidt nemmere at forklare, hvordan det er med kommunen, og hvordan det er med statsforvaltningen over telefonen. BørneTelefonens nummer er: 116 111. Her kan du både ringe eller sms´e. Du kan også chatte med en rådgiver. Chatten finder du her på sitet.
Held og lykke.
De bedste hilsner fra BørneBrevkassen
