Kære pige 13 år
Hvor dejligt, at du har haft en kæreste. Det er så skønt at have en kæreste, som kan give dig kærlighed, få det til at kilde i maven af spænding og gøre dig glad.
Hvis jeg forstår dit spørgsmål rigtigt, så spørger du, om det er normalt at ville have kys og sex hver dag.
Mit svar vil jeg gerne dele lidt op. Så sex svarer jeg på først. Ja, jeg tænker, det er helt normalt at have lyst til den anden. Måske forbinder du sex med kærlighed, nærhed og varme følelser. Du er 13 år og jeg ved jo ikke, om du har været i seng med den kæreste, du skriver om eller måske en anden, uanset hvem så vil jeg huske dig på at bruge prævention, så du ikke bliver gravid. Kondomer er nemme at få fat i – de kan købes i supermarkeder.
Men hvis du ikke har været i seng med nogen endnu, så vil skrive til dig, at du skal mærke efter hos dig selv, om du er klar til det. Det er forskelligt, hvornår mennesker bliver klar til sex. Men hvis du slet ikke kan lade være, så er du nok klar.
Angående kys, ja så er det helt normalt, når man får en kæreste, at man vil kysse hele tiden. Man vil kramme hele tiden, ja man vil være sammen med sin kæreste hele tiden.
Og det er helt normalt.
Held og lykke med kærligheden.
Kærlig hilsen BørneTelefonen