Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kondom

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 15 år

Det er helt normalt at onanere meget i din alder - og det er også helt normalt, at have stor lyst til sex hele tiden. Det glæder mig at læse, at du har tænkt dig at tage kondomer med hjem til den pige, som du har noget med. Det er meget ansvarligt og modent af dig. Og hellere have nogle kondomer med og ikke få brug for dem, end ikke at have nogen, og få brug for dem. Kan du følge mig?

Jeg kan godt forstå, at det kan føles pinligt, at skulle købe kondomer. Sådan har de fleste unge det – særligt første gang. 

Men husk på, at det er helt normalt at købe kondomer, og at kassedamen, kioskejeren eller ekspedienten på apoteket mange gange har oplevet unge købe kondomer. Han eller hun tænker derfor slet ikke så meget over det, som du gør.

Skal det foregå diskret, kunne det være en idé at købe dem i et ganske almindeligt supermarked, hvor de tit hænger på hylden over kassebåndet. På den måde kan du ”gemme” kondomerne blandt de andre ting, du måske køber. 

Vælg et tidspunkt, hvor butikken ikke er fuld af mennesker. Og overvej at tage en ven eller veninde med. Pinlige situationer er værst, når man er alene. Så kan I også stå og snakke sammen, mens ekspedienten scanner kondomerne. Så fjerner I opmærksomheden fra kondomerne. Hvis I er rigtig modige, kan I højt joke med, at kondomerne skal bruges som vandballoner, ”hade-gave” eller skal pustes op og bruges som pynt til en fest på skolen. 

Det kan også hjælpe, hvis man husker sig selv på, at pinligheden kun findes ”indeni” en selv. Det er jo slet ikke alle, der synes, det er pinligt at købe kondomer. Derfor kan du prøve at ”snyde” dig selv og din pinlighed ved at sige til dig selv, at kondomerne slet ikke er til dig. De er til en ven. Eller nogle, du skal bruge til en opgave i skolen, hvor du skal skrive om prævention…

Så afsted til supermarkedet med dig - overvind din pinlighed. Det vigtigste er jo sikkerhed. For det er helt sikkert meget værre at få en kønssygdom eller gøre en pige gravid end at købe kondomer. Og første gang er den værste. Du bliver nemlig modig af at overvinde noget pinligt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat