Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er hun homoseksuel, som jeg?

Hej.

Jeg er en ung kvinde, først i tyverne, som længe har vidst, nærmest altid, at jeg er homoseksuel.

Da jeg endelig selv accepterede det, tænkte jeg, at en hemmelighedsfuld og passiv, dog stadig aktiv tilgang til udfoldelsen af min seksualitet skulle foregå gennem dating appen Tinder. På denne måde kunne hverken familie og/eller venner og veninder finde ud af sandheden, som de stadig ikke kender.

Jeg har siden oprettelsen af Tinder matchet med en del piger, skrevet med flere og mødt tre. Dog er det kun det sidste møde, som jeg finder spændende.

Lad os kalde hende M.
M og jeg matchede på Tinder tilbage i august, 2016, få dage før sommerferien endte. Og allerede på hende billeder fandt jeg hende vildt interessant, men jeg var for genert til selv at skrive. Så da hun skrev til mig, var det helt perfekt.

Vi udvekslede ikke engang ti beskeder, før hun skriver, at hun sletter Tinder.
Dog med den opfordring, at jeg skal tilføje hende på SnapChat (måske det var hendes ynkelige forsøg på at opretholde en kontakt, men med en vis distance?) – men det fangede mig i hvert fald.
Jeg ansøgte M på SnapChat og til min overraskelse, så tilføjede hun mig.

Siden da havde vi kontakt næsten hver dag, men fordi det var på SnapChat blev den lidt overfladisk, men vi lære hinanden bedre at kende og flirtende bemærkninger er blevet smidt begge veje.

Vi mødtes for første gang i januar, 2017. Det var totalt afslappende, hun fik mig til at grine og jeg hende til at grine (hun gemte sig rent faktisk bag sin hånd flere gange under sine grin, det var ret charmerende).
Vi drak en kop kaffe og snakkede om alt fra byture til fremtidsplaner, nuværende aktiviteter og musik præferencer. Jeg havde egentlig en vildt hyggelig eftermiddag med hede, og jeg tror hun havde det samme med mig.

Alt i alt kan jeg efter vores møde konkluderer, at hun er lige så “kedelig”, som jeg er. Mere aktiv, men samme “kedelige” tankegang om god underholdning og atypiske interesser.

Vi havde den efterfølgende måned en meget stabil kontakt, som derefter langsomt gled hen, for blot at genopstå på ny. Aldrig har kontakten været så aktiv mellem os, som en er nu, men den forgår stadig primært på SnapChat, hvilet der under omstændighederne ikke er optimalt.

Nu til mit spørgsmål.
Jeg ved ikke om M er homoseksuel, eller om hun blot anser mig som en ny veninde. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal åbne for debatten.

Igennem dette lille år har jeg fået en ide om hvem hun er som person og jeg ønsker efter vores møde, at se hende igen – for på sigt, at se hvad det kunne føre til.

Så for at vende tilbage til mit spørgsmål;
Hvordan indleder jeg samtalen med hende om hendes seksualitet? Og skal den foregå over vores primære kommunikations område, eller ansigt til ansigt?

Vi bor ikke i samme by, men vi har begge mange venner i “hinandens” byer, som vi begge ofte besøger – så vi har rig mulighed for at se hinanden.

Da jeg var i hendes by, spurgte jeg hende spontant, om hun kunne være interesseret i en kop kaffe, men hun havde “desværre” lavet lavet planer, fordi jeg ikke havde fortalt om min ankomst til byen. Kort efter modtog jeg en ny SnapChat: “Jeg vil snart se dig”.

Vi har aftalt, at vi skal ses i påskeferien, hvilket jeg glæder mig meget til. Burde jeg tage emnet op om hendes seksualitet der, så jeg kan sikre mig, at vi er på vej i samme retning, eller bør jeg vente lidt endnu?

På forhånd tak,
A.

Pige, 21 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære A

Jeg synes, du er rigtig god til at sætte ord på de tanker, som fylder hos dig. At være homoseksuel er normalt, men for mange kræver det tid og mod at springe ud. Sådan er det både for dig - og måske også for M?! Men under alle omstændigheder har du brug for nogle svar, og derfor håber jeg, at mit svar kan give dig nogle ideer til, hvad du måske kan gøre.. 
 
Allerførst synes jeg, at du skal gøre op med dig selv, hvorfor du fortsat har kontakt til M. Ser du hende som en mulig kæreste eller ser du hende også som en mulig veninde? Hvis svaret er det første, så synes jeg, at du skal forsøge at få svaret snart. For du har allerede brugt meget tid på jeres "forhold". Fordi du er så god til at formulere dig på skrift, kan du overveje at skrive til hende. På den måde har hun også tid til at tænke over sit svar. 

Hvis du skriver, kan du måske skrive, at du rigtig gerne vil ses igen. Men at du samtidig har brug for at være helt ærlig over for hende inden et møde. Du kan jo sige, at grunden til, at du i tidernes morgen oprettede Tinder, var fordi, du havde brug for at udfolde din seksualitet. At få nogle erfaringer. I den forbindelse kan du jo skrive, at du ikke ved, hvad der var årsagen til, at hun oprettede sin? Måske kan du fortælle hende nogle af de overvejelser du gjorde, før du oprettede profilen?! 

Du skal selvfølgelig også fortælle hende, at du virkelig nyder hendes selskab, men at du har brug for at vide, hvad hun tænker. Altså hvad hun tænker om jer?! Afslutningsvis kan du jo skrive - hvis du ønsker det - at du også gerne vil fortsætte kontakten, selvom hun "kun" ønsker at være veninder. På den måde har du været ærlig over for hende - og så må du se, hvad hun svarer. Der er selvfølgelig en risiko for, at hun stopper kontakten, men måske er du nået dertil, hvor det svar også er bedre end uvisheden?!

Du skal i hvert fald vide, at jeg har stor respekt for den tålmodighed, som du har vist M. Men du må samtidig også huske at passe på dig selv. Det er ikke rart at gå rundt i uvisheden alt for længe. Det er ikke til at holde ud! 

Husk også, at du altid kan besøge http://lgbt.dk/radgivning/ungdomstelefonen/  , hvor der også er meget relevant info at hente, hvis du er interesseret i at høre, hvad andre har gjort i forbindelse med at "springe ud". Der findes ikke én rigtig måde - og du skal derfor finde lige den måde, der passer til dig. Du skal gøre det i dit tempo og din måde.    

De varmeste hilsner
BørneTelefonen 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat