Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det mærkeligt at se porno når man ikke er 18+

Hej BørneTelefonen.
Jeg er begyndt at se porno 1 gang om dagen. Jeg er bange for at hvis min far opdager det at han bliver sur og vil råbe og skrige af mig😔😔
Og jeg ved ikke om jeg er for unge.

Hjælp mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Det er normalt at man bliver nysgerrig på det med sex og kærlighed. Og nogle blive også nysgerrig på porno, selvom de ikke er 18 år.

Problemet ved at se porno, når man er på din alder er, at man får et skævt billede af, hvordan det er at have sex, da porno er skuespillere som i film og det er derfor ikke virkelighed. Det kan også være meget voldsomt at se porno, og det skrider over grænserne for børn og unge under 18 år.

Når du på et tidspunkt begynder at have sex, så vil sex måske ikke leve op til dine forestillinger og forventninger, fordi porno ikke er et billede af virkeligheden. Man kan også blive bange for at have sex, hvis man har set porno, som virker voldsomt.

Det er derfor porno egentlig er forbeholdt voksne og derfor man har lavet en aldersgrænse på 18 år. Derfor vil jeg foreslå dig at huske det, hvis du fortsætter med at se porno og når du så en dag til at have sex, er det vigtigste at huske på, at du ikke skal gøre som du har set på film, men som du og din partner føler jer trygge ved.

Måske kunne du få en snak med din far eller mor om at være i puberteten. Måske har de nogle ting, som de kan snakke med dig om?

Du kan også kigge ind på rådgivningen Privat snak, som er en rådgivning, hvor du kan få mere viden om; kærlighed, sex og prævention

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat